Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Violet Skyggebille (Platydema violacea)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Violet Skyggebille (Platydema violacea)
Foto: Mikkel H. Post


Foto/billede af Violet Skyggebille (Platydema violacea)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Violet Skyggebille (Platydema violacea)
Foto: Mogens Skov Andersen



Violet Skyggebille

Platydema violacea (læst 672 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Skyggebiller (Tenebrionidae)

Kendetegn: Længde: 6-7,5 mm. Benene og følehornene er sortbrune, ret korte og kraftige samt udvidede mod spidsen. Kroppen er metallisk blåviolet. Hovedet og pronotum er fint og tæt punkterede. Pronotums baggrund er udvidet ved midten. Dækvingerne er bredest ved eller lidt bag midten og har 8 tydeligt punkstriber.

Forveksling: Med det blåviolette metalskær kan den overfladisk ligne flere bladbiller, f.eks. arter af slægten Phaedon og Phratora. De adskiller sig dog på flere punkter. Blandt andet har de meget længere og slankere følehorn samt kraftigere og mere spredt punktur på pronotum.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Phaedon armoraciae, Sennepsbladbille

Biologi: Arten lever under svampeangrebet bark på udgåede løvtræer, især eg. Både larven og det voksne dyr ernærer sig af svampe.

Levested: Løvskove

Udbredelse: I Jylland er den i nyere tid kun fundet i Østjylland og Nordjylland. Den er kendt fra alle dele er øerne på nær Bornholm. På øerne er den ret udbredt, i Jylland er den sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Violet Skyggebille.

Hvornår ses den? Kan findes det meste af året, da den overvintrer som voksen. Det fleste observationer er dog gjort i marts-maj.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 10-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 10-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator