Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Spytteedderkop (Scytodes thoracica)
Foto: Thomas Holm

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Spytteedderkop (Scytodes thoracica)
Foto: palle pedersen


Foto/billede af Spytteedderkop (Scytodes thoracica)
Foto: Sofie Kjeldgaard


Foto/billede af Spytteedderkop (Scytodes thoracica)
Foto: Anders Hellemose



 Spytteedderkop (Scytodes thoracica) (læst 7058 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Edderkopper (Araneae)
Familie: Spytteedderkopper (Scytodidae)

Kendetegn: Spytteedderkoppen er virkelig helt umiskendelig - med en forkrop, der er mindst lige så stor og rund som bagkroppen, dvs. en kæmpestor forkrop i forhold til andre edderkopper. Grundfarven er bleggul med talrige sorte tegninger. Benene er lange og stribede. Hunnen er lidt større end hannen, men de er svære at kende fra hinanden – i gennemsnit har de en kropslængde på omkring 5 mm.

Variation: Variationen er minimal.

Forveksling: Selv hvis man sjusker, bør spytteedderkoppen ikke kunne forveksles med noget som helst!

Biologi: Det er spytteedderkoppens jagtteknik, der gør den speciel, og som har givet den navn. Forkroppen gemmer nemlig på et par enorme to-delte kirtler. I det forreste afsnit produceres giften, i det bageste en gummiagtig, klæbrig substans. Lige inden kirtelgangenes udmunding i giftkrogen blandes de to væsker til en giftig lim. Når edderkoppen får øje på sit bytte, spytter den giften ud af fangkrogene med stor kraft. Ydermere virrer den lynhurtigt med krogene, så sprayen fordeles over et større areal. Derved udspyr spytteedderkoppen i virkeligheden et Spiderman-agtigt net over byttet, som normalt bliver naglet til jorden – ofte på flere centimeters afstand. I ro og mag kan byttet derefter aflives med et enkelt veltilrettelagt bid.

Spytteedderkoppen tilhører de lidt primitive edderkopper, der kun har seks øjne og meget simple kønsorganer. Den begiver sig normalt på jagt om natten, og det behøver ikke gå særlig hurtigt, når man nu bare kan spytte efter byttet. Den er normalt kønsmoden i sommerhalvåret, og efter parring vandrer hunnen rundt med æggene under sig, ind til ungerne klækkes. Det gør hende mildest talt immobil og til et let bytte for andre edderkopper.

Levested: Spytteedderkoppen lever i kældre og andre luskede indendørs steder.

Udbredelse: Spytteedderkopper er absolut ikke almindelige i Danmark, men hyppigheden er svær at vurdere. Der er ingen rød tråd i de hidtidige fund, så måske er den bare overset?

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Spytteedderkop.

Hvornår ses den? Spytteedderkopper kan ses året igennem, men sommeren er nok højsæson. Det er især ved nattetide, at man kan være heldig at støde på den.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Morten DD Hansen d. 29-11-2007
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Roberts, MJ, 1995: Spiders of Britain & Northern Europe. - Collins Field Guide.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator