Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. marts 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Jagtrovbille (Ontholestes murinus)
Foto: Finn Krone

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Jagtrovbille (Ontholestes murinus)
Foto: Sven Aage Hansen


Foto/billede af Lille Jagtrovbille (Ontholestes murinus)
Foto: Sven Aage Hansen


Foto/billede af Lille Jagtrovbille (Ontholestes murinus)
Foto: Andreas Boe



Lille Jagtrovbille

Ontholestes murinus (læst 3782 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 11-15 mm. En mellemstor rovbille, som på afstand giver et gyldenbrunt indtryk.

Hoved, pronotum og dækvinger er gyldenbrune med et blåligtmønstret skær. Bagkroppen bliver mørkere mod enden, oftest med tydeligt hvidlige pletter på ydersiden af de bageste led. Ved roden af dækvingerne bemærkes normalt altid en fløjlssort, hjerteformet plet.

Skuldrene på pronotum er fremadrettede, hvorved de to Ontholestes-arter altid kan kendes fra Creophilus.

Øjnene er væsentligt større end tindingerne (bag øjnene). Hovedets baghjørner er næsten vinkelrette. Benene er sorte.

Variation: Størrelsen varierer en smule, men ellers er der ikke meget at komme efter.

Forveksling: Lille jagtrovbille forveksles med Stor jagtrovbille (Ontholestes tessellatus), men afviger på følgende punkter:

Lille jagtrovbille er mindre end Stor jagtrovbille og kommer således aldrig over 13-14 mm, mens Stor jagtrovbille er mellem 15 og 20 mm lang.

Lille jagtrovbille har sorte ben, mens Stor jagtrovbille har brune ben.

Tindingerne hos Lille jagtrovbille er meget korte, idet øjnene er meget store. Relativt set er øjnene mindre hos Stor jagtrovbille.

Hovedets baghjørner er næsten retvinklede, mens de er mere afrundede hos stor.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor Jagtrovbille

Biologi: Lille jagtrovbille er knyttet til næringsrigt organisk stof under nedbrydning, primært kolorte, møddinger ådsler og kompost, hvori der er er masser af fluer.

Billerne er ekstremt hurtige og bevæger sig rykvist, ligesom de ind imellem går på vingerne for at komme hurtigere frem. I varmt vejr letter de ekstremt hurtigt, og generelt er de meget sky. Således forsvinder de straks, f.eks. ned under en lort, hvis de forstyrres Føden består primært af fluer, bl.a. gødningsfluer og svingefluer (Sepsidae).

Livscyklus synes ikke at være velbeskrevet, men arten er uden tvivl etårig. Det er uvist, om overvintring finder sted som voksen eller som larve/puppe. Æglægning finder formentlig sted sommerhalvåret igennem.

Levested: Lille jagtrovbille findes omkring gødning og kompost. Mange steder møder man både Stor og Lille jagtrovbille sammen, men f.eks. på frisk gødning er Lille jagtrovbille tilsyneladende næsten enerådende.

Udbredelse: Arten er udbredt over hele landet og formentlig noget mere talrig end Stor jagtrovbille. Det kan måske tilskrives dens lidt mindre størrelse, der giver den flere valgmuligheder m.h.t. "jagt-substrat".

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Jagtrovbille.

Hvornår ses den? Arten ses sommerhalvåret igennem.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 13-07-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af d. 24-09-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V, 1952: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator