Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Husskade (Pica pica)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Husskade (Pica pica)
Foto: Alice Dyrhol Jensen


Foto/billede af Husskade (Pica pica)
Foto: Jan Pedersen


Foto/billede af Husskade (Pica pica)
Foto: Frede Mørch



Husskade

Pica pica (læst 9616 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Kragefugle (Corvidae)

Kendetegn: 44-46 cm. Hannen normalt større end hunnen. Skaden er den eneste større, sort- og hvidbrogede landlevende fugl med lang hale. De udfarvede fugle har blålig, grønlig og bronzeskinnende metalglans kraftigst på halen, hvis midterste fjer er dobbelt så lange som de yderste. Metalglansen afhænger af slidtage og lysets indfaldsvinkel. Ungfugle ligner de voksne, men har kortere hale og den sorte farve er uden metalglans. På grund af de forholdsvis korte vinger er flugten vaklende og den lange hale gør flyvning i stærk vind besværlig.

Forveksling: Ingen andre fugle ligner husskaden.

Biologi: Allerede sidst på vinteren begynder skaden at bygge sin rede, eller foretage forbedringer på den gamle. Denne stadige tilførsel af nyt materiale gør reden til et ret omfattende bygningsværk. Antallet af æg er normalt 6-8. Som regel er det kun hunnen der ruger. Kosten er meget alsidig og afhængig af årstiden består den af insekter, mus, fugleæg og -unger, bær frugt, korn samt affald og ådsler.

Levested: Husskaden er knyttet til dyrket land og bebyggelse. Optræder i både åbent landskab og i parker og haver. I villahaver har den let adgang til husdyrfoder og affald, samt foder til småfuglene, der hvor der fodres.

Udbredelse: Almindelig over hele landet, Mangler dog på en række mindre øer.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Husskade.

Hvornår ses den? Husskaden er standfugl, kan derfor ses hele året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Jørn Winther Jørgensen d. 13-12-2006
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v. Mullarney, m.fl., L&R 1999.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator