Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Thelle
    Foto: Thomas Thelle
  • Fotograf: Anne Mette Kristiansen
    Foto: Anne Mette Kristiansen
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen

Kendetegn

: Imago er overvejende lys okkerfarvet. Antenner, ben og bagkrop er meget lange, og habitus er nok det nærmeste man kommer en vandrende pind her i landet. Bagkroppen med mørkt midterparti. Længde 14-16 mm. Nymfen er også lys okkerfarvet.
Lang Stråtæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne Mette Kristiansen

Variation

: Hunnen er lidt bredere end hannen. Desuden er vingelængden varierende, idet den hyppigt er fuldvinget, men mere eller mindre kortvingede eksemplarer er ret almindelige.

Forveksling

: Den kan næppe forveksles med andre danske tæger.

Udbredelse

: Den er udbredt og ret almindelig langs vore kyster. Inde i landet er den dog meget lokal og antagelig i tilbagegang pga. tilgroning af levestederne.
Lang Stråtæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago kun i høj- og sensommeren, større nymfer tidligt eller midt på sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Lang Stråtæge baseret på Naturbasens observationer:
Lang Stråtæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lang Stråtæge - månedlig fordeling

Biologi

: Den overvintrer i ægstadiet. Imago forekommer fra slutningen af juni til ind i oktober og parrer sig i løbet af sensommeren. Den lever vistnok udelukkende på Rørhvene og Hjelme. Der er én årlig generation.

Levested

: Den findes på lysåbne, tørre biotoper med sparsom bevoksning, især på strandenge, klitter og heder, af og til i råstofgrave og på ruderater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. Ent. Meddr. 69: 3-46.

Wagner, E., 1966: Wanzen oder Heteropteren. I: Pentatomorpha. Die Tierwelt Deutschlands. 54.

De senest indberettede arter i Naturbasen: