Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel

Kendetegn

: Stjerne-Bredribbe har indtil 5 cm. lange ugrenede eller svagt grenede stængler, og ligner overfladisk en art fra slægten Kløvtand (Dicranum), men kendes i sin typiske form let på de lange blege (hyaline) hårspidser, der sidder i forlængelse af bladnerven.

Bladenes hårspids er især i tør tilstand tilbagebøjet, så bladene med hyalin hårspids i spidsen af skuddet fremtræder stjerneagtigt udspærrede.

Mosset vokser i tætte puder, der har nogen sammenhængskraft bl.a. p.g.a. stænglernes rigelige rhizoidfilt. I tørre vejrperioder sprækker puderne på en karakteristisk måde.

I mikroskop (og kraftig lup) lægger man mærke til den kraftige og brede bladribbe, der forneden i bladet udgør mindst 2/3 af bladets bredde, den brede bladribbe er karakteristisk for slægten.

Sporehuse er almindelige og suppleres med vegetativ formering ved afknækkede skudspidser.

Stjerne-Bredribbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Variation

: Der findes former med ingen eller meget kort hårspids, og disse skal identificeres mikroskopisk.

Forveksling

: Stjerne-Bredribbe minder noget om en Kløvtand, men kendes i sin typiske form let på de lange, blege, udspærrede bladspidser.

Andre arter i slægten har ingen eller kortere, bleg hårspids og ribbe, der er langt smallere i forhold til bladbredden. Et særligt kendetegn for Stjerne-Bredribbe er ribbens rygside, der er dybt længdefuret, - ingen andre danske Bredribbe-arter har denne egenskab.

Udbredelse

: Den er efterhånden t.alm.-almindelig i store dele af landet. Mod vest er den udbredt i lidt fugtige heder, mod øst typisk på tørvebund i moser og på hedebund.

Stjerne-Bredribbe vokser på den sydlige halvkugle (Sydafrika, Australien, New Zealand) og er indslæbt til vore himmelstrøg. Den blev første gang fundet i Danmark i 1968.

Den optræder i stigende omfang som et ret ubehageligt landskabsukrudt, der fortrænger oprindelige arter. Den er et af få eksempler på mosser, der er indslæbt og kan betragtes som et problematisk landskabsukrudt.

Stjerne-Bredribbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, hovedformen kendes let på de udspærrede bladspidser.

Tidsmæssig fordeling

af Stjerne-Bredribbe baseret på Naturbasens observationer:
Stjerne-Bredribbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stjerne-Bredribbe - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige mosbiologi med generationsskifte mellem ukønnet (N), den grønne mosplante,og kønnet (2N)-generation (sporehus med stilk). 2N-generationen, der danner sporer, udvikles ofte og i mængde, så den voldsomme formering skyldes overvejende sporespredning.

Levested

: Heder, mager bund, tørvebund, ofte lidt fugtigt. Den kan dog også vokse under mere næringsrige forhold. Som opportunist indtager den ofte forstyrret tørve-, mor- eller sandjord.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

www.botaniskmuseum.dk...danmos4.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: