Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blå Murerbi (Osmia caerulescens)
Foto: Thomas Holm

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blå Murerbi (Osmia caerulescens)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Blå Murerbi (Osmia caerulescens)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Blå Murerbi (Osmia caerulescens)
Foto: Line Sabroe



Blå Murerbi

Osmia caerulescens (læst 542 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Bugsamlerbier (Megachilidae)

Kendetegn: Hunner er 8-10 mm. De er rimeligt tyndt behåret. Behåringen på forkroppen og bagkroppen er hvidlig. På bagkroppen danner den lyse behåring, bånd på kanten af bagkropsleddene. Hovedet er stort og firkantet. Pollenbørsterne under bugen er sorte. Kroppen har en metallisk glans.

Hannerne er mindre 7-9 mm og har lidt mere hår end hunner. Behåring er brunlig og båndene på bagkroppen er lidt mere diffuse. Hannerne har et grønligt metallisk skær. Det bagerste bagkropsled hos hannerne er med 2 udstående spidser.

Variation: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling: Hunnerne kan med kombinationen af sorte pollenbørster og metalisk skær ikke forveksles med andre Osmia-arter.

Hannerne kan forveksles med et par Osmia-hanner, med sparsom behåring. To oplagte forvekslingsmuligheder er hannerne af Osmia leaiana og O. niveata. Begge arter er lidt større end O. caerulescens. For sikker artsbestemmelse bør der tages belæg. Både O. leaiana og O. niveata her tænder på 3. metatarsus. O. caerulescens har højest antydningen af en tand. Det sidste bagkropsled er langs kanten ujævn hos O. caerulescens, mens den er rimelig lige hos O. leaiana og O. niveata.

Biologi: Polylektisk, besøger mange forskellige blomster. Reden bygges i huller i træ eller plantestængler. Bygger også gerne rede i murværk. Parasiteres af panserbien Stelis ornatula og hvepsen Sapyga quinquepunctata.

Levested: Findes i skovlysninger, skovkanter, græsland og enge. Kan ofte findes i parker og haver.

Udbredelse: Kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blå Murerbi.

Hvornår ses den? Begge køn flyver fra maj indtil august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 14-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 14-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator