Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vespula austriaca (Vespula austriaca)
Foto: Christer Reiråskag

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd


Vespula austriaca

Vespula austriaca (læst 2222 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Gedehamse (Vespidae)

Kendetegn: Hoved og thorax er sort med et par gule striber langs bagkanten af hoved samt langs siderne af mesonotum. På tredje benpar er tibia beklædt med karakteristiske lange hår. Hos dronningen er de første to led af abdomen (tergum 12) domineret af sort, og adskilt af en tværgående gul streg, med et par gule prikker på hvert led. De restende kropsled (tergum 3-5) er domineret af gul med 3 mere eller mindre sammenflydende sorte pletter på hvert tergum. Abdomen hos hannen er sort med tværgående gule streger på bagkanten af hvert tergum.

Foreste vingepar: 12.0-13.0 mm (hun), 10.0-11.5 mm (han)

Forveksling: N/A

Biologi: Arten er obligat social parasit på flere andre hvepsearter. Da det er en obligat social parasit har den ingen arbejderkaste, dvs. der klækkes kun nye reproduktive individer. Til opfostring af den nye generation er arten afhængig af en overtaget koloni og de tilhørende arbejdere. Dertil er dronningerne afhængige af deres værts rede samt de tilhørende arbejdere for at opfostre den næste generation. Derfor invaderer parasitten værtens rede, hvor den vil forsøge at dræbe værtsdronningen samt tvinge arbejderne til at udføre yngelpleje for den næste generation af parasitter.

Arten har udviklet flere morfologiske tilpasninger til livet som obligat social parasit. Hovedet samt basen af mandiblerne er bredere og kraftigere end deres værter. Hovedstørrelsen skyldes større muskler forbundet til mandiblerne, og giver, sammen med de kraftigere mandibler, parasitten en fordel i nærkamp med både værtsdronningen samt hendes arbejdere. Dertil har arten væsentlige længere femora på forreste benpar. Disse hjælper til at gribe fat i og fastholde værten (arbejder eller dronning). Hos nogle af artens værter har den også en generel størrelsesfordel, men dette er ikke altid tilfældet.

Når dronningerne kommer frem i sen ma til tidlig juli opsøger de reder af den røde gedehams (V. rufa) og vil her forsøge at overtage kolonien fra den oprindelige dronning. De overvintrende dronningers fremkomst er timet så deres vært på daværende tidspunkt allerede har etableret en rede med arbejdere. Det optimale tidpunks at invadere en sådan koloni er umiddelbart efter værtens etablering af reden, da værtsdronningen på dette tidspunkt er mere defensiv end aggressiv overfor parasitten netop fordi en arbejderkaste er blevet etableret og har overtaget mange af værtsdronningens opgaver, fx beskyttelse af kolonien. Dertil er yngre arbejdere mere konfliktsky end ældre (brugte) arbejdere. Under invasionen vil dronningen angribe og overmande både arbejdere og værtsdronning i forsøget på at overtage kolonien. Hvis dette lykkedes vil arbejderne forsøge at flygte eller undvige den nye dronning. For at imødekomme denne adfærd vil den nye dronning angribe, fastholde og/eller udføre tvungen trophallaxis (mund-til-mund fødedeling) i et forsøg på at dominere dem og tvinge dem til at udføre yngelpleje for de nylagte æg. Parasitten vil nogle gange også spise de eksisterende æg, efter invasionen. Når næste generation af parasitter klækker (nye dronninger og hanner) vil de flyve fra reden og parre sig, hvorefter hannerne dør og dronningerne finder et sted at overvintre.

Levested: Områder nær værtsorganismens (V. rufa) reder. Åbne skovområder, heder og langs levende hegn. Værtsorganismens reder kan findes nedgravede, nær overfladen, i tør jord eller hulrum i sten. Egne reder eksisterer ikke.

Udbredelse: Det meste af Europa, hvor værtsorganismen er V. Rufa mm.. Findes også i det nordamerikanske kontinent hvor den parasitere på V. acadica mm. Ses også i Japan, Tyrkiet, det østlige Sibirien mm.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vespula austriaca.

Hvornår ses den? De kan ses sen maj til tidlig juli frem til august. Den nye generation kommer frem sen juli.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Magnus Friborg d. 28-05-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Magnus Friborg d. 28-05-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
- - se linket HER

- - se linket HER

- Reed & Akre (1983). Usurpation behavior of the Yellowjacket Social Parasite, Vespula austriaca (Panzer)(Hymenoptera: Vespidae). American Midland Naturalist, Vol. 110, No. 2, pp. 419-432

- Schmidt, Reed & Akre (1983). Venoms of a Parasitic and Two Nonparasitic Species of Yellojackets (Hymenoptera: Vespidae). Journal of the Kansas Entomological Society, Vol. 57, No. 2, pp. 316-322

- Reed & Akre (1983). Colony behavior of the obligate social parasite Vespula austriaca (Panzer)(Hymenoptera: Vespidae). Insectes Sociaux, Paris, Vol. 30, No. 3, pp. 259-273

- Reed & Akre (1982). Morphological Comparisons Between the Obligate Social Parasite, Vespula austriaca (Panzer), and its Host, Vespula acadica (Sladen) (Hymenoptera: Vespidae). Psyche: A Journal of Entomology, Vo. 89, issue 1-2, pp. 183-195.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator