Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. juli 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Råge (Corvus frugilegus)
Foto: Jørgen Erik Nissen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | immature | juvenile | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Råge (Corvus frugilegus)
Foto: Steen Højmark-Jensen


Foto/billede af Råge (Corvus frugilegus)
Foto: Alice Dyrhol Jensen


Foto/billede af Råge (Corvus frugilegus)
Foto: Birger Lønning



Råge

Corvus frugilegus (læst 19055 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Kragefugle (Corvidae)

Kendetegn: 41-49 cm. Vingefang 81-94 cm. 460-520 g. Kragestørrelse med sort blåligt metalskinnende fjerdragt. Ingen fjer ved næbroden hos voksne fugle, der fremstår med et lyst hudområde. Langt kraftigt sort næb. Halen kileformet. Sorte ben. Hanner og hunner ens.

Æg lyst grønlige over grålige til svagt blå med grå eller brunlige pletter.

Variation: Ungfugle har fjer ved næbroden.

Forveksling: Ungfugle forveksles nemt med Sortkrage, men har lysere mundvige, smallere vinger og mere spændstige vingeslag. Sortkrage har også en lige, afskåret hale.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sortkrage, Ravn

Biologi: Yngler i tætte kolonier. Yngler fra marts til juni. 3-6 æg udruges på 16-20 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 30 dage.

Op til flere hundrede reder i en koloni, hvor der især under redebygning kan være en del tumult, fordi råger gerne hugger redemateriale fra hinanden. Søger oftest føde i større flokke. Lever primært af vegetabilsk føde. Betragtes ofte som skadedyr fordi de bla. æder nysået korn.

Levested: Åbent jordbrugsland med småskove, men ses også omkring bebyggelse og i byer.

Udbredelse: Hele landet. Det meste af det nordlige og mellemste Europa. Den sydlige del af Norden og østpå helt til Kina.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Råge.

Hvornår ses den? Delvist standfugl, der ses hele året. De trækkende fugle trækker i marts og oktober og overvintrer i området omkring Den Engelske Kanal.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael S. Jensen d. 11-01-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Hjalte Kjærby d. 12-01-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Tommy Dybbro 2003: Fuglebogen. Politikens Forlag a/s.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator