Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. januar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gråkrage (Corvus cornix)
Foto: Bent Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | immature | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gråkrage (Corvus cornix)
Foto: Per Christensen


Foto/billede af Gråkrage (Corvus cornix)
Foto: Per Schans Christensen


Foto/billede af Gråkrage (Corvus cornix)
Foto: Anna Getman



Gråkrage

Corvus cornix (læst 20120 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Kragefugle (Corvidae)

Kendetegn: Længde 44-51 cm, vingefang 84-100cm. På størrelse med Råge med lignende form, men er grå med sort vinge, hale, hoved og bryst. Næbbet er kraftigere, mindre tilspidset og buet end Rågens, den har flad isse, ikke Rågens bukser og ikke det nøgne hudparti ved næbbet.

Ungfuglene ligner de voksne, men har mattere sorte dragtindslag. Overnæbbets inderdel er rosatonet (rent sort hos adult). Kan i 1. forår aldersbestemmes på meget slidte spidser på sving- og halefjer.

Er en meget iøjnefaldende fugl i det åbne landskab. Indtil for få år siden var Gråkragen en meget sky fugl. Århundreders jagttryk havde gjort den meget forsigtig i omgang med mennesker. I dag er situationen anderledes, fordi kragejagt er blevet mindre almindelig.

I flugt forholdsvis stive og ikke dybe vingeslag og desuden kortere vinger end Råge. Ses ofte enkelt- eller parvis, men i træk- og vinterperioderne også i flokke.

Stemme: Et karakteristisk, groft kraa, ofte gentaget og med tydelig r-lyd. Desuden et mere klagende keerk og et kakakakak når den angriber en rogfugl.

Et tips: - kragerne er generelt glimrende til at varsle om rovfugle er man først én gang blevet opmærksom på den ganske bestemte, let rullende lyd, fuglen da udstøder, vil man pr. automatik få foræret en god del rovfugleobservationer oven i hatten (Eller i værste fald stå tilbage og undre sig over, hvilken rovfugl det mon nu var, kragen netop annoncerede...)

Forveksling: Gråkrage kan ikke forveksles med andre arter. Sortkrage (Corvus corone) er helt sort. Tidligere blev Sortkrage og Gråkrage regnet for racer af samme art, men i dag anses de for selvstændige arter med forskelligt udbredelsesområde, der dog kan hybridisere, hvor de mødes.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sortkrage, Sortkrage x Gråkrage (hybrid)

Biologi: Yngler første gang 2 år gammel. Den optræder i velafgrænsede territorier. Reden bygges nær toppen af et træ. Æglægningen sker fra først i april i hold på 4-6 æg, der hovedsagelig udruges af hunnen på 18-19 dage. Ungerne er flyvefærdige 4-5 uger gamle og er afhængige af forældrene i lang tid herefter.

Krager kan opnå en høj alder. Den længstlevende af de danskmærkede krager blev 17 år og 8 mdr. Fuglen blev ringmærket på Saltholm i maj 1959 og fundet død samme sted i april 1976.

Føde: Er nærmest altædende, med korn, insekter, regnorme, ådsler og fugleæg og unger som vigtige emner.

Levested: En almindelig ynglefugl overalt i Danmark, knyttet til åbent, fortrinsvis dyrket land, hvor der er træer i nærheden til anbringelse af rede. Yngler også i byer, større parker og på kirkegårde men forholder sig meget diskret på ynglepladsen. Man kan således have den ynglende i haven uden at opdage det.

Udbredelse: Er også almindelig i hele Norge, Sverige og Finland ved dyrkede områder og klippekyster.

I Danmark yngler 160.000 par, på Færøerne 1.500 par, Sverige og Norge huser mellem 200.000 og 600.000 par, Finland 300.000.

Herudover yngler den i samtlige andre europæiske lande, gennem Asien til Stillehavet samt i Ægypten.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gråkrage.

Hvornår ses den? De danske ynglefugle er hovedsageligt standfugle, men en del trækker til Vest- og Sydvesteuropa i okt./nov. og vender tilbage i febr./april.

Danmark gæstes af både trækkende og overvintrende fugle fra Norden i perioden sidst i sept./dec. til febr./maj.

Arten overnatter kollektivt i store flokke i vinterhalvåret. Op til 20-30.000 krager kan overnatte i en enkelt træbevoksning. Herfra flyver de op til 30-50 km til og fra fødesøgningsstederne morgen og aften.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 22-02-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 09-12-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., Gads forlag 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gad 1999.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Dansk Trækfugleatlas, Rhodos m.fl. 2006.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator