Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gråspurv (Passer domesticus)
Foto: Per Schans Christensen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gråspurv (Passer domesticus)
Foto: Per Schans Christensen


Foto/billede af Gråspurv (Passer domesticus)
Foto: Keld Skytte Petersen


Foto/billede af Gråspurv (Passer domesticus)
Foto: Per Schans Christensen



Gråspurv

Passer domesticus (læst 26881 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Spurve (Passeridae)

Kendetegn: 14-16 cm, vingefang 21-25 cm, vægt 24-32 g. Lille kraftigt bygget spurvefugl. Hunnen ensfarvet grå og brunstribet. Hannen har grå isse, brune hovedtegninger, hvidlige kinder og sort hagesmæk. Næbbet er sort i yngletiden. Ellers gulligt som hunnens.

Variation: Næbbets farve, ellers ingen.

Kan hybridiserer med Skovspurv.

Forveksling: Skovspurv. Skovspurven har brun isse og en tydelig sort plet på den hvide kind. Hagesmækken mindre. Jernspurv. Jernspurven er noget mere spinkel med markant mindre næb. Gråt hoved og bryst med mørke længdestriber.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skovspurv, Jernspurv

Biologi: Gråspurve får 2-3 kuld om året med 4-6 æg i. Rugetiden er 11-14 dage og ungerne er flyvefærdige efter 14 dage på reden.

Udprægede flokdyr, der altid søger føde i større eller mindre grupper. Hyppig og, for de fleste, velkendt gæst ved foderbrættet om vinteren.

Gråspurvepar holder sammen hele livet og bliver stort set i det samme område.

Levested: Knyttet til mennesket. På småøer hvor der ikke bor mennesker, ses den ikke.

Udbredelse: Med en bestand på 500 000 til 1 000 000 ynglepar, er det en af danmarks talrigeste fugle. Er dog gået en del tilbage, først i 70erne og senest i 90erne, så man i dag mener antallet ca er halveret.

Udbredt i det meste af verden. Indført med stor succes i Sydamerika, Australien og New Zealand i midten af 1800-tallet, for at nybyggerne skulle føle sig hjemme.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gråspurv.

Hvornår ses den? Hele året

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael S. Jensen d. 24-07-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Hjalte Kjærby d. 23-03-2012.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator