Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sandgråsnude (Philopedon plagiatus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sandgråsnude (Philopedon plagiatus)
Foto: Allan Kristoffersen


Foto/billede af Sandgråsnude (Philopedon plagiatus)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Sandgråsnude (Philopedon plagiatus)
Foto: Ulf Bjerre



Sandgråsnude

Philopedon plagiatus (læst 723 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 4-9 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene er sorte med brunlige fødder, forskinnebenenes spids er udvidet på ydersiden. Følehornene er brunlige, de yderste svøbeled er tværbrede (leddene lige op til følehornskøllen). Oversiden er beklædt med grå, gråbrune eller brune skæl med iblandede opstående og fine hvide hår. Snuden er lidt bredere end lang, øjne er noget hvælvede. Pronotum er ca. en halv gang bredere end langt, meget smallere end dækvingerne. Dækvingerne har fine punktstriber og er stærkt hvælvede med stærkt rundede sider

Forveksling: Største forvekslingsmulighed er Attactogenus plumbeus. Den adskilles ved at forskinnebenets spids ikke er udvidet på ydersiden, ved at snuden er lidt længere end bred, bagtil med et tydeligt tværindtryk og ved at de yderste svøbeled er ca. så lange som brede. I øvrigt er behåringen kortere og nedliggende og dækvingernes punkstriber er kraftigere.

Kan i øvrigt overfladisk ligne nogle af Strophosoma-arterne, som dog alle har smallere og mindre rundede dækvinger, bredere snude, slankere følehorn mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Attactogenus plumbeus, Strophosoma capitatum, Strophosoma fulvicorne, Strophosoma faber

Biologi: Arten er polyfag og lever på mange forskellige planter

Levested: Tilknyttet sandede lokaliteter, f.eks. klitter og strande, men også heder og overdrev.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sandgråsnude.

Hvornår ses den? Maj-juli

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 26-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 25-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator