Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
30. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Klithede-Maskesvirreflue (Paragus finitimus)
Foto: Ken Alminde

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Klithede-Maskesvirreflue (Paragus finitimus)
Foto: Morten DD Hansen



Klithede-Maskesvirreflue

Paragus finitimus (læst 3341 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Tovinger (Diptera)
Familie: Svirrefluer (Syrphidae)

Kendetegn: Længde: 5-7 mm. Imago er grundlæggende sort, idet bagkroppen dog er overvejende rød. Ansigtet er gult. Øjne med lodrette, behårede bånd. Benene overvejende røde, men delvis mørkere.

Variation: Den varierer ikke ret meget.

Forveksling: Den kan især forveksles med den her i landet yderst sjældne P. bicolor, som den kun kan kendes fra ved små detaljer på bagkroppen og genitalierne (Torp, 1994).

Biologi: Der er antagelig kun én årlig generation. Larven er antagelig bladlusædende.

Levested: Den lever i klitter og på heder, gerne i noget fugtige lavninger. Også i lysninger i klitplantager.

Udbredelse: Den forekommer langs den jyske vestkyst fra Skallingen til Grenen, flere steder i lyngområder op til 10-20 km fra kysten, men ikke almindelig. Herudover er den i Danmark kun fundet på Djursland, samt omkring Asserbo og Rørvig på Sjælland. Den synes at være i nogen tilbagegang og betragtes på den danske rødliste som sårbar. I øvrigt har den en ret begrænset udbredelse i Europa og Centralasien og synes overalt at være temmelig sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Klithede-Maskesvirreflue.

Hvornår ses den? Imago kan træffes fra maj til august. Den ses fremfor alt på Tormentil, men også på bl.a. Snerre, Stenurt og Klitrose.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Søren Tolsgaard d. 10-04-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 13-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Bygebjerg, R., 2005: Svirrefluer. Den Danske Rødliste. - se linket HER

Torp, E., 1994: Danmarks Svirrefluer (Diptera: Syrphidae). Danmarks Dyreliv. Bd. 6.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator