Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. januar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Knortegås (Branta bernicla)
Foto: Johnny Madsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Knortegås (Branta bernicla)
Foto: Hans Henrik Larsen


Foto/billede af Knortegås (Branta bernicla)
Foto: Bent Nielsen


Foto/billede af Knortegås (Branta bernicla)
Foto: Emil Frederiksen



Knortegås

Branta bernicla (læst 9306 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Knortegåsen tilhører slægten rajgæs (Branta). Den er 55- 66 cm og har en vægt på 1,2 – 1,8kg. Hoved, hals og bryst er sort. Gamle fugle har en lille hvid aftegning på siden af halsen, som ungfuglene først får i løbet af første vinter. Oversiden er meget mørk grålig. Unge fugle har lyse fjerbræmmer. De lyse fjerbræmmer bevares til første sommer. Undersiden varierer fra grå til næsten sort afhængig af race. Både i luften og på land er indtrykket en meget mørk lille gås med tydelig hvid undergump. Stemmen er en ”knortende” ” ronk, ronk”, der er forholdvis lavmælt.

Variation: Der er 3 geografiske racer. Nominatformen Mørkbuget Knortegås branta bernicla bernicla er mørk grå på undersiden, som går næsten ud i ét med brystet. Flankerne er lysere grålige. Lysbuget Knortegås branta bernicla hrota er lysere på bugen og har næsten hvidlige flanker. Sortbuget Knortegås branta bernicla nigricans er meget mørk, næsten sort på bugen med hvidlige flanker, der står i kontrast til den meget mørke bug. Halspletten er også større i udstrækning end hos de to andre. Ungfugle af racerne kan være meget vanskelige at skelne fra hinanden.

Underarter:
Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota)
Mørkbuget Knortegås (Branta bernicla bernicla)
Sortbuget Knortegås (Branta bernicla nigricans)

Forveksling: Knortegåsen kan næppe forveksles med andre fugle.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mørkbuget Knortegås, Lysbuget Knortegås

Biologi: Knortegåsen yngler i polarbæltet, oftest i kolonier enten på småøer er langs klippekyster. Somme tider slår fuglene sig ned i nærheden af rovfugle som sneugle og jagtfalk. Der er fin overensstemmelse mellem antallet af lemminger og ynglesuccesen hos knortegås, og rytmen er 3-årig. Jo flere lemminger til fjeldrævene, jo flere gæslinger overlever. Knortegåsen ankommer til ynglepladserne fra sidst i maj til ind i juni. Den lever i vid udtrækning af vandplanter, især ålegræs. Afhængigheden af ålegræs gik hårdt ud over bestandene i Europa fra midt i forrige århundrede p.g.a. sygdom i ålegræsset. I dag går gæssene i højere grad end tidligere på land på dyrkede arealer og afgræssede engarealer.

Levested: Arten er udenfor yngletiden knyttet til hav- og fjordområder med drivende ålegræs, strandenge og dyrkede marker i nærheden af kysten.

Udbredelse: Den mørkbugede yngler i Sibirien og overvintrer i Vesteuropa, hovedsageligt i Vadehavs området. Den lysbugede er delt i 3 populationer, hvor den ene yngler på Svalbard og i NØ Grønland og overvintrer i Danmark og Storbritannien, og den anden yngler i NØ Canada og overvintrer i Irland, og den tredie yngler fra Queen Maud Gulf til Baffin Island og overvintrer på den Nordamerikanske Østkyst. Den sortbugede yngler fra Alaska til Queen Maud og overvintrer langs Stillhavskysten.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Knortegås.

Hvornår ses den? I Danmark ses den fra september til maj. De største antal ses i oktober og maj, når henholdsvis efterårs- og forårstrækket kulminerer.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Niels J. Henriksen d. 17-02-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 21-03-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jesper Madsen, Gill Cracknell and Tony Fox: Goose Populations of the Western Palearctic.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator