Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. maj 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kernebider (Coccothraustes coccothraustes)
Foto: Gert S Laursen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kernebider (Coccothraustes coccothraustes)
Foto: Gert S Laursen


Foto/billede af Kernebider (Coccothraustes coccothraustes)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Kernebider (Coccothraustes coccothraustes)
Foto: Klaus Thommesen



Kernebider

Coccothraustes coccothraustes (læst 19100 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Finker (Fringillidae)

Kendetegn: Længde 17-19 cm. En stor, kraftig og kompakt finke med et meget kraftigt trekantet næb, stort hoved, kort hals og kort hale. To vigtigt kendetegn, især i flugten, er det hvide vingebånd og den hvide hale. Kønnene ret ens, dog har hunnen svagere farver. Kaldet er et kort og kraftigt zik.

Variation: Ingen.

Forveksling: Kernebider kan ikke forveksles med andre danske arter.

Biologi: Det meget kraftige næb er velegnet til at knække hårde frø som kerner fra kirsebær. Den vigtigste føde er bladknopper og frugter fra eksempelvis elm, bøg og ahorn.

Yngler tit i løse kolonier, men enkeltpar er også almindelige. Reden anbringes ofte højt til vejrs i en grenkløft. De 3-6 æg lægges i maj og udruges af hunnen på 12-13 døgn. Ungerne forlader reden 11-14 dage gamle og er flyvefærdige et par dage senere.

Levested: Lever skjult i trætoppene og overses let. Yngler i løv- og blandskov. Flyver i småflokke om vinteren og ses her nemmere i trætoppene eller i flugten. Kan i kolde vinterperioder komme til foderbrædtet.

Udbredelse: Findes i hele landet, men er mest udbredt i de østlige egne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kernebider.

Hvornår ses den? En almindelig yngle- og trækfugl I Danmark. Kan ses hele året, men de fleste observeret om vinteren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 16-10-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 17-11-2013.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator