Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Guldgul Frostmåler (Agriopis aurantiaria)
Foto: Asbjørn Hillestoft

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Guldgul Frostmåler (Agriopis aurantiaria)
Foto: Arne Kiis


Foto/billede af Guldgul Frostmåler (Agriopis aurantiaria)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Guldgul Frostmåler (Agriopis aurantiaria)
Foto: Arne Kiis



Guldgul Frostmåler

Agriopis aurantiaria (læst 2403 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Hannen: Vingefang 33-42 mm. Grundfarven gul, bagvingen blegest. På forvingen tydelig brunlig bestøvning, på bagvingen svagere. Brungrå mellemlinjer. På forvingen en svag, stregformet grålig midtplet, på bagvingen en tydeligere, mindre og rund midtplet. I forvingens sømfelt en mere eller mindre regelmæssig tværrække af grålige pletter, der dog ret ofte kan mangle.

Hunnen: Længde af den reducerede forvinge ca 2 mm. Vinger og krop brune med sort iblanding, på bagkroppens rygside to rækker af sorte prikker.

Variation: Forvingens sømfelt kan variere i, hvor tydelig tværrækken af grålige pletter er.

Forveksling: Kan i mindre grad forveksles med Grågul frostmåler, A. marginaria.

Biologi: Larven lever i maj-juni på forskellige løvtræer, blandt andet på bøg (Fagus), eg (Quercus), birk (Betula), el (Alnus), pil (Salix) samt frugttræer. Arten overvintrer som æg, og forpupningen finder sted i jorden.

Hannen: Kan tages på lys, eller den kan findes om dagen.

Hunnen: Kan findes på grene og stammer om natten. Desuden kan arten findes som larve.

Levested: Løvskove, krat, markhegn og haver.

Udbredelse: Kendt fra alle distrikter. Arten er udbredt og almindelig; af og til optræder den i antal.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Guldgul Frostmåler.

Hvornår ses den? Fra primo oktober til medio november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jens Thorving Andersen d. 14-11-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 15-11-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Peder Skou: Nordens målere s. 227.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator