Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. maj 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Fyrresnudebille (Pissodes pini)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Fyrresnudebille (Pissodes pini)
Foto: Annemette Bargum


Foto/billede af Stor Fyrresnudebille (Pissodes pini)
Foto: Birthe Søjberg


Foto/billede af Stor Fyrresnudebille (Pissodes pini)
Foto: Bo Valeur



Stor Fyrresnudebille

Pissodes pini (læst 318 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 6,5-8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Overvejende brun eller rødbrun. Oversiden er dækket af mere eller mindre spredt gul skælklædning, der på dækvingerne danner et tværbånd foran midten og et bagved midten. Det forreste er ofte opløst i pletter.

Lårene er utandede. Pronotum er bredest noget foran roden og er noget bredere end langt med kraftig og tæt punktur. Dækvingerne har meget kraftige punktstriber.

Hos hannen er snuden ca. så lang som pronotum, hos hunnen lidt længere end hovedet og pronotum tilsammen.

Forveksling: Kan forveksles med vores 2 andre Pissodes-arter, nemlig Lille Fyrresnudebille (Pissodes castaneus) og Pissodes validirostris. Begge arter er mindre og bliver maksimalt 6,5 mm. Lille Fyrresnudebille adskilles ved at pronotum er bredest ved roden, ved at pronotums skælklædning er hvid og ved at dækvingernes bagerste tværbånd er hvidt mod sømmen.

Pissodes validirostris adskilles ved at dækvingernes punktstriber er meget svagere, ved at snuden hos begge køn er kortere end pronotum, ved at pronotum er smallere og ved at dækvingernes bagerste tværbånd er bredere.

Ved første øjekast kan den måske ligne arter i slægten Hylobius, heriblandt Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis), men de har væsentligt anderledes pronotum- og dækvingetegninger og anderledes kropsform, blandt andet smallere pronotum. Desuden er følehornene hos disse arter indledede nær spidsen af snuden, mens de ved Pissodes er indledede nær midten.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Lille Fyrresnudebille, Pissodes validirostris, Stor Nåletræsnudebille

Biologi: Lever primært på fyr, men den kan også findes på gran. Larven lever i barken.

Levested: Fyrre- og granskove

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Fyrresnudebille.

Hvornår ses den? Primært april-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 12-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 26-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator