Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Drømme-Mus (Caradrina morpheus)
Foto: Michael Carlsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Drømme-Mus (Caradrina morpheus)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Drømme-Mus (Caradrina morpheus)
Foto: Jesper Lund


Foto/billede af Drømme-Mus (Caradrina morpheus)
Foto: Henrik Jermiin



Drømme-Mus

Caradrina morpheus (læst 3430 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Ugler (Noctuidae)

Kendetegn: Caradrinini (Musene) er små og grå og brune; de sidder i hvile med den ene forvinge trukket lidt ind over den anden.

Drømme-mus (Caradrina morpheus) har et vingefang på 32-38 mm - den byder ikke på nogen særlige kendetegn, men er netop noget karakterløs i det. Den varierer fra lysere til mørkere brun grundfarve og med hensyn til tegningernes tydelighed. Man kan sige at den ligesom drømme giver et rodet indtryk.

Variation: Tegningerne varierer, jfr. ovenfor.

Forveksling: Kan f.eks. forveksles med Hoplodrina octogenaria (Skygge-Mus) - der dog har forholdsvis kraftigere midtskygge gående tværs gennem nyremærket på tværs ned gennem mellemfeltet.

Biologi: Larven lever i juni-juli og igen i august-oktober på mange forskellige lave planter, f.eks. mælkebøtte, nælde, gåsefod og bynke.

Larven er fuldvoksen i oktober og overvintrer i en kokon i jorden eller i tætte græstuer. I denne kokon foregår forpupningen om foråret.

Levested: Arten kan findes på de fleste biotoper landet over.

Udbredelse: Caradrina morpheus er almindelig udbredt i hele landet, og den er kendt fra alle faunistiske distrikter efter 1959.

I Vesteuropa er Caradrina morpheus udbredt fra det nordlige Fennoskandien til Middelhavet (Skou 1991).



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Drømme-Mus.

Hvornår ses den? Flyvetiden finder sted i to generationer i maj-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 14-08-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 04-12-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Morten Top-Jensen og Michael Fibiger: Danmarks Sommerfugle, Østermarie 2009.

Den danske rødliste, DMU, 2007.

P.Skou, Nordens ugler (Danmarks dyreliv, bind 5), Stenstrup 1991.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator