Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. april 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Brun Bjørnesvirreflue (Arctophila superbiens)
Foto: Ulf Bjerre

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Brun Bjørnesvirreflue (Arctophila superbiens)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Brun Bjørnesvirreflue (Arctophila superbiens)
Foto: Jørgen Stefansen


Foto/billede af Brun Bjørnesvirreflue (Arctophila superbiens)
Foto: Peter Krogh



Brun Bjørnesvirreflue

Arctophila superbiens (læst 2957 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Tovinger (Diptera)
Familie: Svirrefluer (Syrphidae)

Kendetegn: Længde: Cirka 13-18 mm. Meget iøjnefaldende svirreflue med ret store, mørkebrune øjne og kraftig orangebrunlig behåring bag hovedet. Bagkroppen er matgrå /brungrå/gyldenbrun med let behåring og en tynd hvidlig hårkant mellem over- og underside. Vingerne har brunlig basis, brune årer, der går over i mørkegrå/sort længere ude på vingen. Midt på denne ses et ret kraftigt mørkt vingemærke. Lårene er mørke/sorte. Læggene er lidt lysere; fødderne har gullige spidser.

Variation: Hanner og hunner kan adskilles vha. øjenstillingen. Hannens sidder tæt sammen, men hunnens er let adskilte. Hunnens bagkrop er bredere og kortere end hannens.

Hannens lår er runde og fortykkede.

Forveksling: Kan ikke let forveksles med andre danske arter. På afstand kan den dog ligne Foranderlig humle og Agerhumle. Dens for fluer typiske V-vingestilling og dens store øjne er dog tydelige skilletegn, ligesom dens flyvemønster er langt mere direkte og målrettet end humlebiernes.

Biologi: Detaljerne om larvens biologi er stadig ikke særligt kendte. Det vides dog, at den er udstyret med et ånderør, som er nødvendigt for at kunne leve i våde, iltfattige omgivelser som dynd, småpytter som rottehale eller i vådt, rådnende ved. Man mener, den er truet på grund af dræning og tilgroning af våde skov- og engområder.

Arten har formentlig kun en årlig generation.

Kendte værtsplanter i Danmark er høgeurter, tidsler, asters, brombær, Blåhat, Høstborst, Almindelig gyldenris. Fra medio august synes den hovedsageligt at være knyttet til Djævelsbid.

Ligesom Gul bjørnesvirreflue hviler den sig ofte på større blade i fuld sol.

Hannen sidder ligesom hannen af Sericomyia silentis på jorden ved siden af et egnet vandfyldt hul og laver en høj skinger lyd. Hannen skifter mellem flere huller.

Hunnen flyver lavt og søgende over området. Kommer hun i nærheden af en han, flyver hannen lynhurtigt op og stopper hunnen. De lander ansigt til ansigt, hvor hannen tidligere sad. Hannen går hen over hunnen, og når de er sammenkoblet, flyver hunnen op og væk med hannen dinglende under sig. Parringen fortsættes nok i skjul under blade på et træ.

Hunnen lægger æg i mudder over vandoverfladen. Det store, hvide æg er ikke synligt udefra.

Levested: Dens pollen og nektar finder den på lysåbne steder i skove samt på enge, ofte i nærheden af vandløb/vådområder.

Udbredelse: I Danmark er arten rødlistet og vurderet som relativt sjælden og sårbar(VU). Dens hovedudbredelse i Danmark er det østlige Nord- og Midtjylland. Den er sjælden i Sønderjylland og mangler på øerne bortset fra enkelte fund nord for hovedstadsområdet.

Dens udbredelse i Europa strækker sig fra Sydsverige i nord til Bulgarien, Italien og Spanien i syd og fra Irland i vest til den europæiske del af Rusland i øst.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Brun Bjørnesvirreflue.

Hvornår ses den? Ses fra medio juni til medio oktober.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jørgen Stefansen d. 24-09-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Jørgen Stefansen d. 12-09-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
- se linket HER




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator