Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Blodbi (Sphecodes albilabris)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Blodbi (Sphecodes albilabris)
Foto: Bjørn Jakob Andersen


Foto/billede af Stor Blodbi (Sphecodes albilabris)
Foto: Arne Kiis


Foto/billede af Stor Blodbi (Sphecodes albilabris)
Foto: Arne Kiis



Stor Blodbi

Sphecodes albilabris (læst 568 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Vejbier (Halictidae)

Kendetegn: Vores suverænt største art af blodbier. Alene af den grund er det også en af de eneste blodbier, der uden vanskeligheder kan bestemmes. Hunnerne er omkring 11-14 mm, hannerne lidt mindre 10-14 mm. Bagkroppen er overvejende rød. Hovedet er meget bredt og vingerne stærkt formørkede. Benene er sorte. Hunner og hanner er meget ens, men behåringen i ansigtet er overvejende mørk hos hunnerne, mens den er hvid hos hannerne. Hannerne har ofte en sort basalplet på første bagkropsled.

Variation: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling: Kan på baggrund af størrelsen og de stærkt formørkede vinger, ikke forveksles med andre danske blodbi-arter.

Biologi: Er parasit på vår-silkebien (Colletes cunicularis). Halictus quadricinctus nævnes også som en mulig værtsart, i periode hvor hovedværten ikke flyver. Stor blodbi yngler i sandede jorde. Arten blev registret som ny for landet i 1970´erne. Siden er den blevet udbredt over stort set hele landet. Dens værtsart, vår-silkebi er da også en meget almindelig forårsart i Danmark.

Levested: Blomsterrige biotoper, med sandede jorde til redesteder.

Udbredelse: Arten er udbredt i hele landet og kendt fra alle distrikter (undtagen Lolland, Falster og Møn). Den er som sagt først indvandret i halvfjerdserne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Blodbi.

Hvornår ses den? Overvintrende hunner ses fra marts til juni. Den nye generation med hanner ses fra juli til september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 06-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 06-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., A. Müller & R. Neumeyer, 1999. Apidea 2. Colletes, Dufourea, Hylaeus, Nomia, Nomioides, Rhophitoides, Rophites, Sphecodes, Systropha. Fauna Helvetica 4: 1-219.

Bogusch, P. Straka, J. 2012. Review and identification of the cuckoo bees of central Europe (Hymenoptera: Halictidae: Sphecodes). Zootaxa 3311: 141

Lomholdt, O. 1977. De danske blodbier, Sphecodes. Entomologiske Meddelelser Bd. 45, hft. 2 (1977) 99-108

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2011. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 4: Halictidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 79: 85-115.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator