Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

 Figur

Kendetegn

: A. aestivalis har som fuldvoksen en kropslængde på ca. 10 mm. Den har to store opadrettede øjne og en oval fladtrykt krop, der er designet til et liv i vandløb. Ryggen er ofte mørkebrun med en lysere underside. Arten ses sjældent da den lever på bundet af vandløb. Udover kroppens form og farve, kan den også kendes på de lidt kluntede svømmeteknik og det lange rørformede næb (rostrum) der bruges til jagt.
Dybvandstæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Variation

: Inden for arten kan der være variationer i farven. Variationerne kan være fra mørkebrun til en lysere brun, med en lys gul farve på hovedet og den forreste rygplade (pronotum), samt med varierende lyse pletter på dyrets ryg (dorsalt).

Forveksling

: Dybvandstægen har ikke nogen forvekslingsmuligheder i Danmark.

Udbredelse

: Dybvandstægen findes i Europa, men primært i Nordeuropæiske lande såsom Irland, England, Nordtyskland, Danmark og i Syd Sverige/Norge. Arten har været i tilbagegang i Danmark, men denne udvikling ser nu ud til at være stoppet. Arten har dog svært ved at sprede sig til nye vandløb og fremgangen er derfor begrænset, hvilket kan være årsagen til at arten kun lokalt er i lille fremgang. I dag kan tægen bl.a. findes i Gudenåen og åens tilløb, hvor der kan nævnes Mattrup Å nær Halle og Stigsholm sø.
Dybvandstæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten lever hele livet i vandløbet og kan derfor principielt ses hele året, men den er mest aktiv i forår og sommermånederne.

Tidsmæssig fordeling

af Dybvandstæge baseret på Naturbasens observationer:
Dybvandstæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dybvandstæge - månedlig fordeling

Biologi

: Dybvandstægen kan blive omkring 3 år og lever hele sit liv på bunden af vandløb, hvor den i en alder af 6-12 måneder bliver kønsmoden. Hunnen lægger æg i juli måned, og æggene klækkes ca. to måneder efter. Den nyudklækkede tæge ligner en lille kopi af de voksne, hvilket skyldes at arten udvikler sig via ufuldstændig forvandling. Der findes 5 nymfestadier inden arten er fuldvoksen. A. aestivalis er et rovdyr der lever af mindre invertebrater, som den opsporer ved hjælp af receptorer på dens lange rostrum. Når byttet er lokaliseret spiddes det med rostrum og indmaden suges ud. En anden tilpasning til livet i vandet er at dyrets krop er dækket med små hår, kaldet plastroner. Disse hår sidder så tæt, at der dannes en luftboble omkring dyret, hvor ilt løbende udskiftes ved diffusion. I vandløb med gode iltforhold behøver tægen dermed aldrig, at forlade bunden.

Levested

: A. aestivalis fortrækker levesteder i vandløb nedstrøms søer, og som det danske navn indikerer også på relativt dybt vand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
DMU - B-FDC. (n.d.-a). Dybvandstæge Aphelocheirus aestivalis (Fabricius, 1794). Retrieved July 18, 2018, from roedliste.au.dk/data...

DMU - B-FDC. (n.d.-b). Generel information om gruppen Vandtæger. Retrieved July 18, 2018, from roedliste.au.dk/gpdata2?ID=97

Global Biodiversity Information Facility. (n.d.). Aphelocheirus aestivalis (Fabricius, 1794). Retrieved August 8, 2018, from www.gbif.org/species/4485511

Jones, K. K., Hetz, S. K., & Seymour, R. S. (2018). The effects of temperature, activity and convection on the plastron PO2of the aquatic bug Aphelocheirus aestivalis (Hemiptera; Aphelocheiridae). Journal of Insect Physiology, 106(March 2017), 155162. doi.org...j.jinsphys.2017.07.001

Lemb, M., & Maier, G. (1996). Prey selection by the water bug Aphelocheirus aestivalis Fabr. (Heteroptera: Aphelocheiridae). Internationale Revue Der Gesamten Hydrobiologie, 81(3), 481490. doi.org...iroh.19960810316

Panawala, L. (2017). Difference Between Complete and Incomplete Metamorphosis.

Saettem, L. M. (2016). The life history of Aphelocheirus aestivalis Fabricius (Hemiptera) in Norway, (April 1986), 245250.

Sand-Jensen, K., & Lindegaard, C. (2004). Økologi i søer og vandløb. København K: Gyldendal A/S.

Seymour, R. S., Jones, K. K., & Hetz, S. K. (2015). Respiratory function of the plastron in the aquatic bug Aphelocheirus aestivalis (Hemiptera, Aphelocheiridae). Journal of Experimental Biology, 218(18), 28402846. doi.org/10.1242/jeb.125328

De senest indberettede arter i Naturbasen: