Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sortkindet Kejserrovbille (Staphylinus dimidiaticornis)
Foto: Peter Krogh

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sortkindet Kejserrovbille (Staphylinus dimidiaticornis)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Sortkindet Kejserrovbille (Staphylinus dimidiaticornis)
Foto: Anton Thøger Larsen


Foto/billede af Sortkindet Kejserrovbille (Staphylinus dimidiaticornis)
Foto: Søe Pedersen





Figur 1.

Sortkindet Kejserrovbille

Staphylinus dimidiaticornis (læst 4712 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 17-22 mm. En næsten tro kopi af Kejserrovbille. Benene er rødlige, antennerne ligeså, men tydeligt mørkere mod spidsen. Dækvingerne er klart teglrøde og tydeligt bredere end pronotum. Fortil på hvert bagkropsled har den en gullig behåring, som dog kan være skjult af det forrige led, og derfor kun er synligt ude i kanterne. Også panden, halsen samt pronotums for- og bagkant er gyldent behårede, hvorimod tindingerne er sort behårede.

Variation: Der er ingen væsentlig variation ud over pletternes udstrækning.

Forveksling: Forveksling kan for den ukyndige (og begejstrede) i princippet ske med samtlige af de store, rødvingede rovbiller. Men bemærk mørke antennespidser samt sorte tindinger (figur 1). Kejserrovbille (Staphylinus caesareus) har gyldne tindinger, og antennerne er ensfarvet rødlige. Lille kejserrovbille (Staphylinus erythropterus) er mindre og kendes altid på gyldent scutellum, ligesom antennerne er mørkebrune med lysere basis og spids, og pronotum smallere end hovedet og endvidere tilsmalnet bagudtil. Almindelig guldpletrovbille (Platydracus stercorarius) har kantede baghjørner på hovedet og helt sort hoved og pronotum.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Guldpletrovbille, Kejserrovbille, Lille Kejserrovbille

Biologi: Arten jager fluer og andre insekter. Æglægning finder sted i løbet af efteråret. Det er uvist, hvor og hvordan larven lever. Larven forpupper sig formentlig sidst på efteråret, inden forvandling finder sted i løbet af foråret.

Levested: Sortkindet kejserrovbille er en god indikator for naturkvalitet. Den findes på heder, i højmoser og på overdrev. Den kan ofte findes i nærheden af ådsel eller gødning. Selv om den sagtens kan være aktiv om dagen, foregår hovedparten af aktiviteten om natten, og den bedste måde at finde den på er selvsagt ved faldfælder.

Udbredelse: Sortkindet kejserrovbille kan formentlig findes i alle egne af landet, men den er generelt sjælden og fåtallig på de fleste levesteder. Da den flyver udmærket, har den formentlig potentiale til at kolonisere nye lokaliteter.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sortkindet Kejserrovbille.

Hvornår ses den? Arten ses fra april til august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 03-08-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 09-04-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V, 1952: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator