Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Manna-Sødgræs (Glyceria fluitans)
Foto: Henrik Bringsøe

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Manna-Sødgræs (Glyceria fluitans)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Manna-Sødgræs (Glyceria fluitans)
Foto: Hans Olav Møller


Foto/billede af Manna-Sødgræs (Glyceria fluitans)
Foto: Gunner Poulsen



Manna-Sødgræs

Glyceria fluitans (læst 146 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Den vokser i løse tuer med nedliggende til opstigende skud, hvis blade har sammentrykte bladskeder. Stråene kan blive indtil 1 meter lange og ender i en ensidigt top, hvis grene er af forskellig længde. Før og efter blomstringen er toppens grene tiltrykte hovedaksen, under blomstringen er de udspærrede.

Småaksene er indtil 2 cm. lange og med indtil 13 blomster, der har violette støvknapper. Dækbladene er spidse.

Forveksling: Den kendes fra de andre arter af sødgræs i Danmark således:

Høj Søgræs ligner slet ikke, men er en høj græs med kraftige oprette strå.

Butblomstret Søgræs har butte avner. Butblomstret Sødgræs har ret tydeligt kortere og mere but skedehinde end Manna-Sødgræs.

Tandet Sødgræs har butte, tandede avner, hvor nerveenderne er sortspidsede og løber ud i tænderne. Tandet Sødgræs har ret tydligt længere og mere spids skedehinde.

Sterile hybrider forekommer og Manna- x Butblomstret Sødgræs er givetvis ikke ualmindelig. Den er intermediær og steril; ligeså med Manna- x Tandet Sødgræs.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tandet Sødgræs, Butblomstret Sødgræs, Høj Sødgræs

Biologi: En flerårig græs med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Glyceria af græsk glykeros = sød, fordi mange arter smager sødt. Forklaringen på det danske navn er den samme. Fluitans er latin for "flydende" og hentyder til, at de nedre blade i skuddene ofte flyder på vandets overflade. "Manna" kommer af, at kornene, de såkaldte "mannagryn", smager sødt og mandelagtigt og tidligere blev samet til spisebrug, også i Danmark. "Mannagryn" som måske stadig er i handelen, er dog lavet af hvede.

Levested: Næringsrig, fugtig bund ved vandløb, vandhuller, søbredder og på våde enge, i skovsumpe etc.

Udbredelse: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder, dog mindre almindelig vest for isens hovedstilstandslinje og i Nordjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Manna-Sødgræs.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-10-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 09-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator