Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Glat Løber (Carabus glabratus)
Foto: Lars S. Madsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Glat Løber (Carabus glabratus)
Foto: Finn Lillethorup


Foto/billede af Glat Løber (Carabus glabratus)
Foto: Finn Lillethorup


Foto/billede af Glat Løber (Carabus glabratus)
Foto: Finn Lillethorup





Figur 1. Behåringen på læbepalperne benyttes til identifikation.

Glat Løber

Carabus glabratus (læst 7103 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 22-29 mm. En stor løbebille, sort med blålig glans, der ofte bliver kraftigere mod randen. Dækvingerne virker helt glatte, men i stor forstørrelse ses den fine kornede struktur. Dækvingerne kraftigt hvælvede og pronotum meget bredt, kun lidt smallere end dækvingerne og på midten kraftigt hvælvet.

Variation: Intensiteten af den blå glans varierer.

Forveksling: Kan især forveksles med Violetrandet Løber (Carabus violaceus), som den kan ligne meget. Kendes fra denne på antallet af børster (hår) på læbepalpernes næstsidste led: på Glat Løber er der kun to (figur 1), mens Violetrandet løber har flere.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Violetrandet Løber, Hvælvet Løber, Kratløber, Læderløber

Biologi: Victor Hansen beskriver arten som værende fremme som imago maj-august, men andre har beskrevet fund af overvintrende eksemplarer, og den kan derfor træffes når som helst på året, dog overvejende sent forår samt sommer. Den er som de andre Carabus-arter et rovdyr, der æder alt, hvad den kan overmande, såsom regnorme, andre biller osv. Hovedsageligt nataktiv, men beskrevet af Victor Hansen som undertiden dagaktiv - især i regnvejr.

Levested: I Danmark altovervejende et skovdyr. Arten er ikke specielt varmekrævende og kan derfor trives i tæt, mørk skov, gerne på noget fugtig bund. Høj nåleskov med tykt mostæppe er den foretrukne habitat i Danmark. I udlandet er arten fundet på fugtige hedeområder.

Udbredelse: I Danmark en sjælden art, tidligere kendt fra bestande i Århus-Silkeborg området samt Nordsjælland. Ifølge rødlisten forekommer der kun enkelte, spredte fund uden for disse områder, men bestande er for nyligt blevet påvist ved Gyttegård-Gråhede i Sydjylland, samt i en stor skov i Himmerland. I Europa udbredt fra Alperne til Nordkap.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Glat Løber.

Hvornår ses den? Hovedsageligt maj-august (se "biologi" ovenfor).

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Lars S. Madsen d. 29-05-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 30-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
DMUs rødliste

Victor Hansen - Biller XXIV

Carl H. Lindroth, Frits Bangsholt - The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator