Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mose-Harlekin (Arichanna melanaria)
Foto: Thomas Riedel

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mose-Harlekin (Arichanna melanaria)
Foto: Frede Mørch


Foto/billede af Mose-Harlekin (Arichanna melanaria)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Mose-Harlekin (Arichanna melanaria)
Foto: Ib Fagerlund



Mose-Harlekin

Arichanna melanaria (læst 3872 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang: 36-39 mm. Forvingen flødefarvet med mange større og mindre sorte prikker og pletter, der er ordnet i rækker tværs over vingen. Bagvingen orangegul med tilsvarende, men færre pletter.

Arten flyver om natten, men kan tilfældigt jages op om dagen.

Forveksling: Skov-Harlekin (Calospilos sylvata), Stikkelsbærmåler (Abraxas grossulariata).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Elmemåler, Harlekin

Biologi: Larven lever overvintrende fra august til først i juni på mosebølle og mose-post. Forpupningen finder sted på jorden.

Levested: I moser og åbne, sumpede skove med Mosebølle eller Mose-post.

Udbredelse: Er kendt fra hele landet bortset fra Sønderjylland, Vestjylland og Nordvestjylland. Den er fundet spredt i den østlige del af Jylland og på øerne. Dens faste forekomster er meget lokale, men arten viser tendens til at strejfe og registreres derfor ikke sjældent uden for biotopen. Den er gået en del tilbage, sandsynligvis på grund af ødelæggelse af levestederne.

Er i øvrigt udbredt fra Japan, Kurillerne og Sakhalin gennem Amur- og Ussuriområderne, Korea, Sibirien og Altai til Rusland og Vesteuropa og fra Nordskandinavien til Alperne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mose-Harlekin.

Hvornår ses den? Flyvetiden er fra sidst i juni til først i august.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 08-07-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 11-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens Målere v/P.Skou (Danmarks Dyreliv, bind 2), København og Svendborg, 1984.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator