Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pilledrager (Pilularia globulifera)
Foto: Leo Gold

Galleri:
Seneste billeder | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pilledrager (Pilularia globulifera)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Pilledrager (Pilularia globulifera)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Pilledrager (Pilularia globulifera)
Foto: Poul Evald Hansen



 Pilledrager (Pilularia globulifera) (læst 193 gange)

Klasse: Bregner (Pteropsida)
Orden: Kløverbregneordenen (Marsileales)
Familie: Kløverbregnefamilien (Marsileaceae)

Kendetegn: Den vokser i lysegrønne måtter eller skudkæder.

Den har vidt krybende leddelt jordstængel. Ved hver ledknude udgår 2-4 4-15 cm. lange og 0,5-1 mm. tykke, trådformede blade.

Ved ledknuderne sidder også de ca. 3 mm. brede, brune sporekapsler.

Sporekapslen er 4-rummet med 2 forskellige slags sporer: storsporer og småsporer.

Som unge er bladene på krateristisk vis sammenrullede i spidsen.

Forveksling: Når man har erkendt plantens struktur: de trådformede i spidsen sammenrullede blade, er der næppe forvekslingsmuligheder i den danske flora.

Biologi: Sporekapslen er 4-rummet med 2 forskellige slags sporer: storsporer og småsporer, der udvikler hhv. hun- og hangametofyter, og funktionelt nærmer sig blomsterplanternes frø.

Sporehusene med hhv. små- og storsporer er beskyttet af omdannede, kugleformede bladafsnit ved bladgrunden, såkaldte sporefrugter. Sporefrugterne overvintrer og åbnes i det tidlige forår, ved at et gelélag omkring sporerne svulmer op. Sporerne bliver på ganske kort tid til små kønsmodne forkim, der danner nye plante, efter at spermatofyter fra den handlige forkim har befrugtet æganlægget i den hunlige forkim.

Etymologi:

Pilledrager efter de kulgeformede sporekapsler.

Pillularia er "pilleagtig" og globulifera "kuglebærende" - begge udtryk sigtende til de kugleformede sporekapsler.

Levested: Den vokser fortrinsvis på lavt vand i rene, survandede søer ("lobeliesøer"). På dybere vand findes den også, men her sætter dne ikke sporer.

Udbredelse: Pilledrager er meget sjælden i Jylland - og findes her mest i Vest- og Nordjylland. Den findes ikke på Øerne og Bornholm. Den er dog på Den Danske Rødliste sat til LC-least concern - ikke truet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pilledrager.

Hvornår ses den? Den sætter sporer juli-september, men kan erkendes hen på vækstsæsonen på bladenenes udformning.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 06-11-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 17-11-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator