Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Aderus populneus (Aderus populneus)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Aderus populneus (Aderus populneus)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Aderus populneus (Aderus populneus)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Aderus populneus (Aderus populneus)
Foto: Klaus Bek Nielsen



Aderus populneus

Aderus populneus (læst 113 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Aderidae (Aderidae)

Kendetegn: Længde: 1,8-2 mm. Mere eller mindre ensfarvet gulbrun eller rødbrun, på oversiden ret mat som følge af tæt gullig behåring. På dækvingerne er der mere sparsomt behårede og blankere partier, som normalt danner indtrykket af et bredt tværbånd bag midten og et mindre, mere bølget tværbånd foran midten. Disse to partier kan dog være sammenflydende.

Følehornene er kraftige, 3. led er højst så langt som bredt, ikke længere end 2. led. 8.-10. følehornsled er ikke eller kun lidt længere end brede. De store øjne efterlader kun meget korte tindinger. Halsen er kort og mindst så bred som hovedet. Pronotum er bredere end langt, bredest foran midten og her fra jævnt tilsmalnet bagud. Dækvingerne er ret kraftigt og tæt punkterede. Bagføddernes 1. led er meget længere end de følgende led tilsammen.

Forveksling: Euglenes nitidifrons og oculatus kan måske forveksles, men adskilles dog let ved at have mørkere forkrop, ensartet behåring på dækvingerne samt hos hannen meget længere og slankere følehorn.

Biologi: Primært tilknyttet dødt ved, f.eks. af eg, bøg eller lind. Den kan ofte bankes af træers løv, men kan også findes i bunker af træflis eller gødning. Når man har fået dyret i sin bakke skal man være hurtig, da arten er kendetegnet ved at flyve væk i en fart, særligt i varmt vejr. Den nævnes desuden at sværme om aftenen.

Levested: Primært løvskove.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet undtagen Nord- og Nordvestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Aderus populneus.

Hvornår ses den? Da arten overvintrer som voksen, kan den findes året rundt. Den er primært aktiv i juli-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 30-01-2020. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 30-01-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator