Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. april 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Strandtudse (Epidalea calamita)
Foto: Jørgen Olesen

Galleri:
Seneste billeder | 2. kalenderår | adulte | haletudser | juvenile | larver | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Strandtudse (Epidalea calamita)
Foto: Jens Overgaard Christensen


Foto/billede af Strandtudse (Epidalea calamita)
Foto: Emil Lütken


Foto/billede af Strandtudse (Epidalea calamita)
Foto: Emil Lütken





Figur 1.

Strandtudse

Epidalea calamita (læst 9932 gange)

Klasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Tudser (Bufonidae)

Kendetegn: Strandtudsen er den mindste af vore tudser og de voksne dyr bliver 4-8 cm.

Det vigtigste kendetegn for de voksne dyr er en tydelig gul midterstribe på ryggen. I enkelte tilfælde kan rygstriben dog mangle.

Farven er brunlig, ofte isprængt mørkere pletter, men pletterne er meget mindre og ikke nær så kontrasterende som hos Grønbroget Tudse.

På undersiden af ledene på den længste tå er der næsten altid parvise knuder, modsat forholdt hos Grønbroget Tudse (men i lighed med Skrubtudse)

Svømmehuden er meget reduceret i forhold til vore 2 andre tudser og kan helt eller næsten mangle

Bagbenene er forholdsvis korte, og bagbenenes fulde længde er omtrent lig kropslængden.

Øjets iris er gul til gulgrønlig.

Stemmen er et kraftigt (en enkelt han kan høres på op til 1 kms afstand), lidt langtrukkent, ret rytmisk gentaget eeerp, eeerp, eeerp, eeerp ...... ..... ......

Æggene ligger på tudsevis i lange slimsnore, der er indtil 8 mm. brede. Æggene ligger i 2 enkeltrækker eller 1 række, når snorene strækkes lidt.

Hvor vore 2 andre tudsearter typisk bevæger sig i små hop, er strandtudsens typiske bevægelsesmønster at pile afsted over en kortere strækning, næsten som en mus.

Variation: Der forekommer en variation uden gul rygstribe og med ret kraftigt kontrasterende pletmønster af dog meget mindre pletter end hos Grønbroget Tudse. Den kan kendes på de parvise knuder under tåledene og de korte ben og fødder med reduceret svømmehud (Skrubtudse har også de parvise knuder, men ikke Grønbroget Tudse).

Forveksling: For voksne dyr er den vigtigste forvekslingsmulighed Skrubtudse, men den gule rygstribe og de korte ben er i reglen en god identifikation.

Om mulig forveksling med Grønbroget Tudse se "variation".

Øjets iris er gul til gulgrøn hos Strandtudse (og Grønbroget Tudse), orange-rødlig hos Skrubtudse.

Æggene forveksles ret let med æggene fra vore 2 andre tudser. Den letteste identifikation er, at hos Strandtudse ligger æggene i 1 række, når ægslimens bånd strækkes lidt, hos de 2 andre tudser i reglen tydeligt i 2 rækker. Skrubtudse har klart større ægkerne, men ikke Grønbroget Tudse.

De spæde haletudser kan kendes på, at klæbeorganet er meget bredt u-formet, med kun lidt frempegende ender, meget bredere end langt. Hos Grønbroget Tudse og Skrubtudse er klæbeorganet smalt uformet, højst så bredt som langt.

De større haletudser kan være svære at kende til art.

Som karakteristisk for tudser sidder øjnene lidt inde på hovedet set ovenfra, hvor de sidder næsten ude ved kanten hos de brune frøer. Adskillelsen fra Skrubtudsens haletudser er svær og kræver som minimum en 10 x lup.

Grønbroget Tudses haletudser kan udskilles på at være ret lyst gråbrune, hvor de er sortbrune til sorte hos Skrubtudse og Strandtudse.

Strandtudse:

Farven sort eller næsten sort med sortbrun farve på halebræmmen. Ingen eller meget få gule prikker. Nederste række kæbetænder i undermunden er 1/2-3/4 af øverste tandrække. Nederste tandrække i overmunden har en afbrydelse, der er mindst 1/4 af overkæbens bredde. Der er ofte lysegrå plet på struben.

Skrubtudse:

Farven sortbrun, ofte med en del gule prikker. Halebræmmen er brunlig eller sortprikket. Tandrækkerne i undermunden er næsten lige lange. Nederste tandrække i overmunden har ingen eller kun en meget kort afbrydelse. I reglen ingen grå strubeplet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skrubtudse, Grønbroget Tudse

Biologi: Strandtudse yngler ofte, men ikke altid kystnært. Det angives at æggene kan tåle 4 promille salt, haletudserne op til 8 promille og de voksne dyr op til 16 promille. Hvor den findes inde i landet, er dette ofte i endnu aktive eller nyligt nedlagte, ikke "retablerede" råstofgrave.

Udviklingen er hurtig, der går i Danmark kun ca. 40 dage fra æglægning til forvandling, hvilket må ses som en tilpasning til tilknytningen til temporære vandhuller og pytter som ynglesteder.

Levested: Den findes, hvor der er lav eller sparsom vegetation, der giver fourageringsmuligheder, og "ustabile" forhold i form af soleksponerede pytter og småvandhuller, der opstår kortvarigt, og hvor konkurrencetrykket fra andre padder såvel som prædationsstrykket er ret lille. I tørre forår og forsomre, hvor ynglestederne er udtørrede, springes forplantningen ofte over.

Udbredelse: Strandtudse har tidligere fandtes i næsten hele landet men er gået meget tilbage, især på Øerne, og er næsten forsvundet fra Sjælland. Den er således formentlig helt forsvundet fra Københavnsområdet og Amager-Saltholm.

Flest forekomster ser den ud til at have i Nordjylland og Vestjylland, som må betragtes som artens danske kerneområde; flere af disse forekomster er ikke udpræget kystnære.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Strandtudse.

Hvornår ses den? Kvækningen starter normalt medio-ultimo april. Æglægningstidspunktet er noget variabelt efter, hvor varmt foråret er: fra primo maj til ultimo maj, men afhængigt af vejret kan ynglen udskydes til hen mod sankthans. Æggene klækkes i løbet af kun 3-4 dage. Kun ca. 40 dage efter æglægningen kan man møde de små, nyforvandlede tudser, i gunstigt fald allerede fra medio juni, men ofte senere.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på paddeogkrybdyratlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 15-01-2012. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 26-01-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens padder og krybdyr - Kåre Fog, Adam Schmedes og Dorthe Rosenørn de Lasson, Gads Forlag København 2001 (2. oplag), ISBN 87-12-02982-3. - Dette er det primære værk til en grundig forståelse af de danske padder og krybdyr, og deres identifikation.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator