Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. januar 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stumphornet Møggraver (Onthophagus fracticornis)
Foto: Lars Peter Pedersen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stumphornet Møggraver (Onthophagus fracticornis)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Stumphornet Møggraver (Onthophagus fracticornis)
Foto: Kim Olsen


Foto/billede af Stumphornet Møggraver (Onthophagus fracticornis)
Foto: Morten Kofoed-Hansen





Figur 1. Øverst pronotums forhjørner, som hos Nakkehornet møggraver( O. nuchicornis) (venstre) er afrundede, mens de hos Stumphornet møggraver og Lille møggraver (O. similis) er udadvendte. Penis ses nederst - den er artskarakteristisk jvf. Danmarks Fauna 64, Biller XX (tillægsbindet)

Stumphornet Møggraver

Onthophagus fracticornis (læst 3179 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Torbister (Scarabaeidae)

Kendetegn: Længde: 7-9 mm. En meget kraftigt bygget bille med spatelformet hoved, sort (men metallisk glinsende) og stærkt punkteret pronotum og brune dækvinger med sorte plamager. Hunnens hoved har to brede og ganske kraftige tværlister, mens hannens bageste tværliste er trukket bagud til et horn. Pronotums forhjørner er udadrettede.

Variation: Hannens horn varierer i størrelse og udformning.

Forveksling: Der er to farlige forvekslingsmuligheder. Nakkehornet møggraver (Onthophagus nuchicornis) er dog let i luppen, idet pronotums forhjørner er helt afrundede. Lille møggraver (Onthophagus similis) er noget rigtig juks - tværlisterne på hovedet er smallere (halvdelen af hovedbredden i forhold til Stumphornet møggravers to tredjedele - men svært at se i luppen, synes jeg). Det bedste kendetegn hos hannen er udformningen af penisspidsen, som er diagnostisk med tydeligt vinklede paramerer (tror jeg de hedder ;-))

I felthåndbogen kan du læse mere om: Lille Møggraver

Biologi: Møggraveres ynglebiologi er ganske avanceret. Billerne er nogle af de første, som koloniserer nylagt gødning, og da de er særdeles lyssky, graver de sig straks dybt ned i gødningskagen. Hvis kagen findes velegnet til yngel, graver hunnen sig ned i jorden herunder. Hunnerne udgraver nu 20-30 cm dybe, forgrenede gangsystemer under gødningen. Hannen holder sig oppe i nærheden af gødningskagen, hvor han hjælper med bortskaffelse af overskydende jord, ligesom han fra centrum af kagen pakker gødningskugler sammen, som han transporterer ned til hunnen. For enden af de enkelte gange anbringer hunnen en stor gødningsbolle, hvori hun lægger et æg. Møggravere yngler primært i sandet jord, og for at undgå, at gangene falder sammen, bliver de ofte tapetseret med gennemtygget gødning.

Larven er af den klassiske torbisttype medisterpølse-formet, hvidlig og med et brunligt hoved. De spiser gødningsbollen indefra, og når ressourcen er opbrugt, finder forpupningen sted.

Levested: Arten findes primært i kogødning, helst af den økologiske slags.

Udbredelse: Arten har været i nogen tilbagegang og ses nu ganske lokalt på gode overdrev. På Bornholm, det vestlige Sjælland samt i Syd- og Nordvestjylland anses den for sjælden eller forsvundet. Arten er i kraftig tilbagegang i resten af Skandinavien.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stumphornet Møggraver.

Hvornår ses den? Stumphornet møggraver ses fra marts til oktober, flest i sommermånederne.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 13-03-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Hjalte Kjærby d. 09-01-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & K. Henriksen, 1925. Biller VI. Torbister. Danmarks Fauna 29.

Hansen, V: Biller XX - Tillægsbind. Danmarks Fauna 64.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator