Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kamhornet Borebille (Ptilinus pectinicornis)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kamhornet Borebille (Ptilinus pectinicornis)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Kamhornet Borebille (Ptilinus pectinicornis)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Kamhornet Borebille (Ptilinus pectinicornis)
Foto: Jesper Reibel



Kamhornet Borebille

Ptilinus pectinicornis (læst 790 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Borebiller (Ptinidae)

Kendetegn: Længde: 3,5-5,5 mm. Benene og følehornene er brungule. Følehornene er hos hannen kamdannede, hos hunnen dybt savtakkede. Kroppen er langstrakt cylindrisk, brun eller brunsort og er dækket af kort og fin grå behåring.

Pronotum er lidt bredere end langt, stærkt hvælvet og lidt tilsmalnet fremefter, fortil med korn der bliver finere bagud, hos hunnen med et blankt parti i hver side lidt bag midten. Dækvingerne er ca. så brede som pronotum og ret fint punkterede.

Forveksling: Den smalle krop i kombination med de tydeligt kamdannede (han) eller dybt savtakkede (hun) følehorn, gør at arten er let at kende fra familiens andre arter.

Ved første øjekast kan hunnen af Melasis buprestoides måske ligne lidt, men den er mørkere og har anderledes pronotumform. Se mere under beskrivelsen af denne art.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Melasis buprestoides

Biologi: Larven lever i tørre stammer og grene af løv- og nåletræ, heriblandt bøg og pil. Det voksne dyr kan ofte ses kravle rundt på det træ den er udviklet i, men den kan også træffes på urtevegetation og på træers løv.

Levested: Skove, især i løvskove.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Bornholm. En almindelig art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kamhornet Borebille.

Hvornår ses den? Fra slutningen af maj til slutningen af juli, især i juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 13-01-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 04-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. 1951. Danmarks Fauna. Bd. 56. Biller. XIV. Clavicornia 2. Del og Bostrychoidea. G.E.C. Gads Forlag, København

coleo-net.de:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator