Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Randi Mønster Skinner
    Foto: Randi Mønster Skinner
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Atlas

: Strand-Engelskgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Strand-Engelskgræs har et indtil 25 cm højt bladløst skaft, som ofte er tydeligt håret og med en kurvagtig blomsterstand for enden (det kan dog være ru/glat). Ved grunden er en roset af indtil 12 cm lange linjeformede blade, der er 1-1,5 mm brede. Blomsterstanden er kugleformet og med støtteblade, hvor de ydre er brodspidsede og kortere end de indre. De 10-30 blomster i blomsterstanden er rosenrøde og velduftende; bægeret er tæthåret.
Strand-Engelskgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Marie-Louise Haagensen

Variation

: Blomsterskaftet er ofte tydeligt håret, men behåringen kan variere og nærme sig Vej-Engelskgræs (glat til næsten glat blomsterskaft). Hen på sæsonen bliver hårene ofte slidt af, og karakteren med behåringen kan så ikke bruges som skillekarakter mellem de to underarter.

Forveksling

: I blomst kan Strand-Engelskgræs kun forveksles med Vej-Engelskgræs. Den sikreste skillekarakter er støttebladene i blomsterstanden:

Vej-Engelskgræs har 1,5–2 mm brede rosetblade, glat eller næsten glat blomsterskaft og støtteblade i blomsterstanden, hvor de ydre er af længde med de indre og spidse (ikke brodspidsede.

Bægeret er oftest kun håret langs strengen (mere jævnt håret hos Vej-Engelskgræs).

Vegetativt kan de to underarter af Engelskgræs med lidt forsigtighed kendes fra hinanden på bredden af rosetbladene.

Desuden kan Strand-Engelskgræs vegetativt forveksles med små individer af Strand Vejbred og Strand-Trehage, men i reglen kan man finde rester af sidste års blomsterstande, som afslører arten.

Udbredelse

: Strand-Engelskgræs er meget almindelig på kystnære lokaliteter og efterhånden også ret almindelig langs veje i indlandet pga. saltning.
Strand-Engelskgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Strand-Engelskgræs blomstrer maj-september. Uden for blomstringstiden kan man i reglen finde rester af sidste års blomster.

Tidsmæssig fordeling

af Strand-Engelskgræs baseret på Naturbasens observationer:
Strand-Engelskgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strand-Engelskgræs - månedlig fordeling

Biologi

: Strand-Engelskgræs er en flerårig staude, der bestøves via insekter og med frø der spredes med vinden. Planten er mere eller mindre halofil (saltelskende) men har en bred økologisk amplitude.

Navnet ”Engelskgræs” kommer formentlig af tidligere dialekter, hvor ”engelsk” har betydningen ”fremmed”. Et ældre dansk navn, som næsten er ude af sproget er ”Fåreleger” (”fårelilje”) jfr. Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter.

Levested

: Arten lever på strandoverdrev, på tørre steder på strandenge og langs veje, hvor der saltes om vinteren.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9). Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter (om oprindelsen af navnet Engelskgræs).

De senest indberettede arter i Naturbasen: