Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. august 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bugtet glanstråd (Nitella  flexilis)
Foto: Mogens Holmen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd


 Bugtet glanstråd (Nitella flexilis) (læst 646 gange)

Klasse: Kransnålalger (Charophyceae)
Orden: Kransnålalger (Charales)
Familie: Kransnålalger (Characeae)

Kendetegn: En ca. 30 cm. lang kransnålealge, undertiden længere.

Modsat slægten Chara (kransnål), er glanstråd (Nitella) uden bark, d.v.s. rækker og lag af celler uden om centralcellen. Det vil sige, at hvert led består af en enkelt stor, lang celle, der kan være adskillige centimetre lang og et par mm. tyk. Den har ingen stipuloder (tornformede udvækster) ved ledene, som de fleste Chara har.

Som Chara er den juletræsagtigt forgrenet. Hver af kransgrenene er gaffeldelt netop en gang, sjældent flere.

Planten er glinsende og ofte stærkt forgrenet med sideskud.

Den er enbo med røde hanlige og grønne hunlige organer på samme plante.

Glanstråd har ikke den ramme lugt som de fleste i Chara-slægten har, og er ikke, elle kun sjældent kalkinkrusterede.

Forveksling: Bugtet Glanstråd kan makroskopisk kun adskilles helt sikkert fra Mat Glanstråd i fertil tilstand på at være enbo, hvor Mat Glanstråd er tvebo med særskilte han- og hunplanter. Mat Glanstråd har dog tendens til at topgrenene bøjer ensidigt i samme retning.

Høst-Glanstråd har også 1 gang tvedelte grene, men dertil har den små kompakte hoveder med grene og kønceller i toppen. Den findes næppe i Danmark for tiden.

Spæd Glanstråd har grenene flere gange y-formet tvedelte.

Modsat arter fra slægten Chara er Glanstråd ikke kalkinkrusteret og savner Chara-arternes ramme og noget ubehagelige lugt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stivhåret kransnål

Biologi: En enbo art med hanlige og hunlige organer på samme plante.

Den hanlige organer, der ses som små røde kugler på ca. 1 mm. i diameter, danner en slags sædceller, der befrugter de hunlige organer, der er lidt større end de hanlige, grønne og mere aflangt flaskeformede. Efter befrugtningen kan dannes en oospore ud fra det hunlige organ; den får fortykkede vægge, og er på flere måder analogt til blomsterplanternes frø.

Levested: Den har bred økologisk amplitude og kan findes i både basisk og surt, rent vand.

Den kan findes både i vandhuller, søer og langtsomt flydende vandløb, vokse ret fåtalligt eller enkeltvis eller i store bevoksninger.

Udbredelse: Den ser ud til at være udbredt i hele landet. Skønt den på ingen måder kan kaldes almindelig, er det den mest udbredte og hyppige i Danmark af slægten Glanstråds arter.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bugtet glanstråd.

Hvornår ses den? På lavere vand er den enårig og overlever vinteren som oospore. På dybere vand kan den overvintre som grøn plante.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 08-06-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 09-06-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vandplanter, Jens Christian Schou, Bjarne Moeslund, Lars Båstrup-Spohr og Kaj Sand-Jensen. BFN´s forlag 2017. ISBN: 978-87-87746-17-5




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator