Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Saksebi (Chelostoma rapunculi)
Foto: Ole Bidstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Saksebi (Chelostoma rapunculi)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Stor Saksebi (Chelostoma rapunculi)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Stor Saksebi (Chelostoma rapunculi)
Foto: Thomas Holm



Stor Saksebi

Chelostoma rapunculi (læst 443 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Bugsamlerbier (Megachilidae)

Kendetegn: Slægten kendes på den meget smalle kropsform, med pollenbørster der sidder på bugen, samt 2 cubitalceller. Minder meget om hulbier (Heriades), men hulbier har en tydelig kant på forreste del af første bagkropsled. Det ses ikke hos saksebierne.

Alle tre danske arter er sorte med sparsom behåring. To af arterne har lyse hårbånd på bagkroppen. Hanner af saksebier kan på dage med dårligt vejr blive i samme blomst flere dage.

Chelostoma rapunculi er en stor saksebi. Hunnerne er 8-10 mm, kroppen er sort med enkelte lys hårbånd på bagkroppen, i øvrigt meget sparsomt behåret. Pollenbørsten er gullig.

Hannerne har cirka samme størrelse som hunner. Hannerne er lidt mere behårede og med 3. kvadratiske udvækster på det sidste bagkropsled.

Variation: Ingen nævneværdig variation

Forveksling: De tre arter af saksebier kan let forveksles.

For hunner gælder det at:

C. campanularum ikke har lyse bånd af hår på bagkroppen. Den adskilles dermed let fra de to øvrige arter, der begge har hvide hårbånd. C. campanularum er også mindre end de andre arter.

C. florisomme har en udvækst på det øverste del af clypeus. Dette ses ikke hos C. rapunculi. C. florisomme har meget lange mandibler (nok derfor slægten kaldes saksebier). Pollenbørsterne er hvidlige.

C. rapunculi har hårbånd på bagkroppen. Er i øvrigt mindre behåret end C. florisomne. Pollenbørsterne er gullige.

Hannerne bestemmes udfra udformningen af sidste (syvende) bagkropsled:

C. campanularum har to små spidser på sidste bagkropsled. C. campanularum-hanner er mindre end de andre arter og har ingen hårbånd på 4. bugled.

C. florisomme har 2 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled. C. florisomme-hanner har et lyst hårbånd på 4. bugled.

C. rapunculi har 3 kvadratiske udvækster på sidste bagkropsled.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ranunkelsaksebi, Lille Saksebi

Biologi: Oligolektisk, finder kun føde på blomster af klokkeblomstslægten (Campanula). Reden laves i huller i træer, dødt ved eller andet plantermateriale. Arten laver ofte reder sammen og kan ses i stort antal i stråtage i områder med mange klokkeblomster. Parasiteres af panserbien Stelis minuta.

Levested: Findes mange steder hvor der er klokkeblomster. Findes også tit i haver.

Udbredelse: Kendt fra alle distrikter undtagen Bornholm. En art der har øget sin udbredelse kraftigt siden 1970´erne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Saksebi.

Hvornår ses den? Flyver fra midten af april indtil september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 07-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 09-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator