Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Spejlbredpande (Heteropterus morpheus)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Spejlbredpande (Heteropterus morpheus)
Foto: Lars Andersen


Foto/billede af Spejlbredpande (Heteropterus morpheus)
Foto: Knud Ellegaard


Foto/billede af Spejlbredpande (Heteropterus morpheus)
Foto: Mikkel Lausten



Spejlbredpande

Heteropterus morpheus (læst 5089 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Bredpander (Hesperiidae)

Kendetegn: Vingefang: 28-36 mm. Den største danske bredpandeart. På nær nogle flødefarvede pletter nær forvingespidsen, er vingeoversiden mørk og ensartet, mens bagvingeundersiden består af en karakteristisk mosaik af "spejlpletter" på en gul baggrund.

Variation: Pletterne på forvingernes overside kan variere en del i størrelse, placering og antal.

Forveksling: Spejlbredpande kan ikke forveksles med nogen anden art der er fundet i Danmark

Biologi: Spejlbredpande flyver med en sær hoppende, svag flugt, hvor den - ved hvert vingestrøg - slår vingeparrene sammen. Den søger hyppigt til nektarkilder som (især) tidsler og kællingetand.

Larven lever på forskellige græsser. Den laver som så mange andre bredpandearter et rør, ved at spinde kanterne på et græsblad sammen. Larven er det overvintrende livsstadie.

Levested: Skovenge, skovveje, skovlysninger o. lign.

Udbredelse: Spejlbredpande er i Danmark fundet ca. 20 gange før 2007, for det meste midt i det 20. århundrede. Fundene lå meget tæt på hinanden tilbage i 1940-50erne, en enkelt gang er der tilmed blevet fundet to eksemplarer sammen, og i et andet tilfælde er der fundet et eksemplar, som kun lige akkurat var kravlet ud af puppen, så derved må vi allerede på det tidspunkt have haft en eller flere egentlige ynglebestande. Disse er så senere forsvundet igen. De fleste fund blev gjort på Lolland, men der var også flere fund fra Mellemskoven og Horreby Lyng på Falster, samt et enkelt fund fra Gunderup Kohave på Sydsjælland i 1981.

Efter 24 år uden fund af Spejlbredpande i Danmark, blev et enkelt individ fundet på Ålebæk Strand på Nordmøn i 2010. I 2011 blev en bestand opdaget i Teglskov på Østfalster, og i 2012 blev en stor bestand opdaget i Bøtø Plantage nogle kilometer sydpå nær Gedser. I 2014 er en lille bestand fundet ved Sakskøbing på Lolland, og med en målrettet indsats må man kunne finde arten i flere skove på Lolland-Falster-Møn. Senere er det kommet frem at Spejlbredpande allerede blev fundet i Bøtø Plantage i 2007.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Spejlbredpande.

Hvornår ses den? Flyvetiden starter typisk i slutningen af juni og topper så i anden uge af juli. De sidste slidte efternølere ses i op til en uge ind i august.

Larven lever overvintrende på græs fra august til maj.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Magnus Vest Hebsgaard d. 19-06-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Emil Bjerregård d. 02-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator