Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mørk Kornsmælder (Agriotes obscurus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mørk Kornsmælder (Agriotes obscurus)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Mørk Kornsmælder (Agriotes obscurus)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Mørk Kornsmælder (Agriotes obscurus)
Foto: Finn Krone



Mørk Kornsmælder

Agriotes obscurus (læst 196 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Smældere (Elateridae)

Kendetegn: Længde: 7-9,5 mm. Farven er meget varierende og kan være både sortbrun, brun eller gulbrun. Benene og følehornene er ofte lidt lysere end kroppen. Oversiden er fint og tæt grågult behåret.

Pronotum er bredt, væsentligt bredere end langt, og meget højt hvælvet. Punkturen er meget tæt. Siderne er ret stærkt rundede til omkring midten, herefter svagt indbuede. Baghjørnerne er næppe udadrettede og fint kølede, med smal og lidt afrundet spids. Dækvingerne er kun en anelse bredere end pronotum og svagt udvidede omkring midten. Stribemellemrummene er flade med tæt og ret fin punktur.

Forveksling: Kan især forveksles med Lille Kornsmælder (Agriotes sputator), men den adskilles ved at have smallere pronotum, som kun er ca. så bredt som langt. Dækvingerne er ligeledes smallere. Desuden er den blankere med mere spredt og fin punktur på pronotum. Den er gennemsnitligt mindre end Mørk Kornsmælder, idet den måler 6-8 mm.

Stribet Kornsmælder (Agriotes lineatus) adskilles normalt let ved de lyse dækvingestriber, men den kan også have mere eller mindre ensfarvede dækvinger. Sådanne eksemplarer adskilles ved at have mere blank overside, smallere pronotum samt længere og mere tilspidsede dækvinger.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stribet Kornsmælder

Biologi: Æglægning finder sted i juni og starten af juli. Larven lever i jorden ved planterødder og er kendt for at kunne gøre stor skade på afgrøder. Larvestadiet varer ca. 5 år. Forpupningen finder sted i løbet af juli-august og den nye generation kommer frem i august-september og overvintrer herefter.

Levested: Marker, haver, enge, overdrev mm.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle dele af landet og er meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mørk Kornsmælder.

Hvornår ses den? Ses primært april-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 07-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 07-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator