Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Nedyus quadrimaculatus (Nedyus quadrimaculatus)
Foto: Andreas Boe

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Nedyus quadrimaculatus (Nedyus quadrimaculatus)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Nedyus quadrimaculatus (Nedyus quadrimaculatus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Nedyus quadrimaculatus (Nedyus quadrimaculatus)
Foto: Brian Willum Petersen



Nedyus quadrimaculatus

Nedyus quadrimaculatus (læst 112 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2,2-2,8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen.

Oversiden er sort med brune og hvide skæl, som på dækvingerne danner en hvid plet ca. på midten nær siderne og en hvid sømplet nær dækvingespidsen. Kroppens underside er tæt og hvidt skælklædt. Skinnebenene, fødderne og følehornene (undtagen køllen) er brunlige.

Snuden er slank, hos hannen så lang som pronotum, hos hunnen noget længere end pronotum. Følehornene er hos hannen indledede lidt foran midten, hos hunnen ca. på midten. Pronotum er ca. 1,5 gange bredere end langt, med noget opadbøjet forrand og tydelige, noget stumpe sideknuder. For- og bagtil er der en antydet midtfure.

Dækvingerne har kraftige punktstriber, hver stribe med en række af brede, hvide skæl. Stribemellemrummene er kun lidt bredere end striberne, bagtil med meget fine knuder.

Snudefuren (dvs. på kroppens underside) er dybt fortsat hen over mellembrystet. Sidste bugled har på midten en stor, flad grube.

Følehornssvøben er 7-leddet. Lårene er tandede. Mellem- og bagskinnebenene har på spidsens inderside en lille torn.

Forveksling: På nælde er der ikke rigtigt andre forvekslingsmuligheder, udover måske Ceutorhynchus pollinarius, men den adskilles let ved at være større (3,3-4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen) og ved at mangle dækvingepletterne.

Er man ikke sikker på værtsplanten bør man være mere varsom, da der er en del Ceutorhynchus-arter tilknyttet andre planter, som har lignende farvetegning (se f.eks. oversigten her: - se linket HER ). Alle arterne kan adskilles ved at snudefuren ikke er fortsat hen over mellembrystet. Ceutorhynchus (Datonychys) urticae er en af de arter som ligner, men den er smallere med mere udbredt hvid skælklædning omkring sømmen. Den lever på Skov-Galtetand.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ceutorhynchus pollinarius

Biologi: Arten lever på nælde. Larven lever i roden eller ind i mellem i den nederste del af stænglen. Forpupningen sker i jorden omkring juni og udviklingen sker omkring juli.

Levested: Næringsrige lokaliteter med nælde.

Udbredelse: Arten er meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Nedyus quadrimaculatus.

Hvornår ses den? Kan findes året rundt, men i størst antal i forsommeren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 09-03-2020. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 09-03-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator