Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Firkløft (Cotula coronopifolia)
Foto: Yvonne Engmann

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Firkløft (Cotula coronopifolia)
Foto: Mogens Bak


Foto/billede af Firkløft (Cotula coronopifolia)
Foto: Dan Hua Wang


Foto/billede af Firkløft (Cotula coronopifolia)
Foto: Jørn Skeldahl



Firkløft

Cotula coronopifolia (læst 1141 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En indtil 25 cm. høj enårig kurvplante med nedliggende-opstigende forgrenet stænkel og krydret tagetes-agtig lugt.

Bladene er lancetformede, tandet-lappede og stængelomfattende.

Kurvene sidder i en ret fåblomtret åben klase, er langtilkede og ca.10 mm. brede med 4-fligede lysegule skivekroner og stærkt reducerede randkroner.

Kurvebladene er hindekantede, afrundede og sidder i 2 rækker og har ofte violet hindekant.

Forveksling: Når man en gang har set Firkløft, er den svær at forveksle med andre blomsterplanter.

Biologi: En enårig urt med indsektbestøvning af blomsterne.

Etymologi: Det danske navn er efter de 4-firfligede gule skivekroner.

Levested: Den vokser på kystnære, saltprægede lokaliteter, især strandenge og ofte på steder med lidt ruderalt præg.

Udbredelse: Den er stadig sjælden, men under udbredelse. De fleste forekomster er langs Den Jyske Vestkyst, men den er også dukket op bl.a. på Vestamager (f.eks. i Fuglereservatet og omkring Birkedammmen) og i Køge Bugt Strandpark ved Store Vejleås udløb.

Firkløft stammer fra Sydafrika, og kunne ikke være kommet til landet uden menneskets hjælp. Den er formentlig undsluppet fra botaniske haver og gartnerier.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Firkløft.

Hvornår ses den? Firkløft blomstrer juli-august.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 31-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

Per Hartvig, P. 2015. Atlas Flora Danica. Gyldendal København.ISBN 978-87-02-15299-9





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator