Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes)
Foto: Hanne Farnæs

Galleri:
Seneste billeder | imago | kolonier | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes)
Foto: Svend Hansen


Foto/billede af Pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes)
Foto: Sean Birk Bek Craig


Foto/billede af Pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes)
Foto: Ulf Bjerre



Pragtbuksebi

Dasypoda hirtipes (læst 6444 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Sommerbier (Melittidae)

Kendetegn: Hun 12-14 mm, hanner 11-13. Hunnen er med sine store gulerodsbukser helt umiskendelig. Forkroppen er lysorange, bagkroppen sort med smukke hvide bånd. Hannen er langbenet og tæt behåret med blegorange hår.

Variation: Arten varierer kun lidt.

Forveksling: Hunnerne kan ikke forveksles med andre danske arter, hannerne kan lige Melitta-hanner, men kendes på, at de kun har to submarginalceller (cubitalceller), hvor Melitta, Colletes og Andrena har tre.

Biologi: Arten er en af de få enlige bier, som yngler i tætte kolonier, hvor der ofte kun et 10-20 cm mellem de enkelte redehuller. Kolonierne anlægges næsten uden undtagelse i tæt sammenstampet sand, fx på soleksponerede parkeringspladser og stier.

Med sin kæmpestore gravebukser udgraver hunnen minegange på op til 70 centimeters længde, hvori hun laver sidegange på 10-15 centimeter.

Gravearbejdet er meget iøjnefaldende, og en buksebi-koloni er fyldt med huller, hvor hunnerne konstant bakker op som en muldvarp, mens de bakser jord bagud. Når jorden er ca. 5-10 cm fra hulen, drøner hunnen ned igen.

For enden af sidegangene samler hun en pollenbold, der vejer ca. 0,3 gram. Det tager en hel dag at indsamle pollen til én bold.

Arten er oligolektisk på kurvblomster og ses primært på kongepen, høstborst og høgeskæg. Også sildig gyldenris bliver brugt, ligesom cikorie ofte huser buksebier.

Hannerne ses ideligt patruljerende, og omkring kolonien kan der være helt levende af lyshårede hanner, der overfalder alt, der ligner en hunbi.

Kolonierne, som nødvendigvis huser store mængder af pollen og larver, myldrer med parasitter. Gravehvepse, guldhvepse og fløjlsmyrer er nærmest obligatoriske gæster i en buksebikoloni, ligesom kødfluer af slægten Miltogramma sidder vagt ved redegangene. Endelig ses en sjælden gang hvepsebier, primært Nomada flavopicta, som muligvis er redeparasit.

Levested: Buksebi findes overalt i landet, som oftest på arealer med en rigelig højsommer-blomstring af gule kurvblomster. Kravet til redestedet gør, at man ofte møder den ganske tæt ved mennesker, fx på parkeringspladser, i vejkanter eller på gårdspladser.

Udbredelse: Arten er udbredt overalt i Danmark og i resten af Europa og det meste af Asien. I Skandinavien når udbredelsen op til det centrale Sverige.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pragtbuksebi.

Hvornår ses den? I Danmark ses arten fra slutningen af juni til slutningen af august - med en tydelig top i sidste halvdel af juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 24-07-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Morten DD Hansen d. 24-07-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen - se linket HER

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator