Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Saracenisk Brandbæger (Senecio sarracenicus)
Foto: Anne Messmann

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Saracenisk Brandbæger (Senecio sarracenicus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Saracenisk Brandbæger (Senecio sarracenicus)
Foto: Knud N. Flensted


Foto/billede af Saracenisk Brandbæger (Senecio sarracenicus)
Foto: Anne Messmann



Saracenisk Brandbæger

Senecio sarracenicus (læst 607 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Saracenisk Brandbæger er en flerårig højtvoksende staude (flerårig urt), der bliver ca. 1 1/2 meter høj.

Blosterstanden er forgrenet med blomsterne i svikkelagtige stande og stilken bære ret store, bredt lancetformede, savtakkede blade, der er bredest på midten og har uldhåret underside og næsten glat overside.

De indre kurvblade er hårede og omgives af fire eller 5 ydre kurvblade.

Blomsterne er gule og blomsterkurvene har 8-10 randkroner og ca. 20 rørformede skivekroner.

Forveksling: Den kan forveksles med den (ret sjældent) dyrkede Senecio ovatus - se linket HER , hvis blade er bredest ved grunden, og som har glat og ofte rødlig stængel samt blomster med sædvanligvis kun 5 randkroner.

Mest ligner den nok Kær-Brandbæger, der har ca. 15 randkroner, altid flere end Saracenisk Brandbægers højst 9. Angivelser af Kær-Brandbæger fra Danmark fra nutiden skyldes sandsynligvis forveksling med Saracenisk Brandbæger.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kær-Brandbæger

Biologi: En flerårig staude, der sjældent frøformerer sig i Danmark, men har ret effektiv vegetativ spredning med udløbere.

Levested: Den optræder ret sjældent forvildet og naturaliseret fra Dyrkning.

Udbredelse: Arten stammer fra Centraleuropa og dyrkes og forvildes ret sjældent i Danmark. Men den danner ofte store bestande, hvor den har fået fat.

I Københavnsområdet findes der således en stor bestand ved en lille mose 100-200 meter syd for Søndersøs sydvesthjørne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Saracenisk Brandbæger.

Hvornår ses den? Den blomstrer august-september.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 18-12-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 02-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
- se linket HER




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator