Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hybrid-Knopurt (Centaurea x moncktonii)
Foto: Birgit Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hybrid-Knopurt (Centaurea x moncktonii)
Foto: Dan Hua Wang


Foto/billede af Hybrid-Knopurt (Centaurea x moncktonii)
Foto: Dan Hua Wang


Foto/billede af Hybrid-Knopurt (Centaurea x moncktonii)
Foto: Eva Olsen



Hybrid-Knopurt

Centaurea x moncktonii (læst 4092 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Habituelt ligner den Almindelig Knopurt forholdsvis meget.

Planten bliver indtil 80 cm. høj. Den er varierende foroven.

Bladene er grågrønne og lancetformede. De kan dog nogle gange være mere eller mindre fjersnitdelte som hos Stor Knopurt.

Kurvene er 2-4 cm. brede. Blomsterne i kurvens rand er som hos Almindelig Knopurt betydeligt længere end de, der sidder midt i kurven.

Kurvbladene er brune-lysebrune og har en nedre,helrandet, nærmest tungeformet del og en øvre del, der har blegbrune til gulbrune, trådformede flige.

Variation: Bladene kan nogle gange være fjerfligede som hos Stor Knopurt.

Forveksling: Hybrid-Knopurt er en krydsning mellem Sorthoved-Knopurt og Almindelig Knopurt, og forveksles let med især Almindelig Knopurt.

Almindelig Knopurts kurvblade har vedhæng, der kun er svagt flossede, aldrig fligede.

Sorthoved-Knopurts kurvblade har fligede vedhæng af form som hos Hybrid-Knopurt. Men kurvbladene er mørkebrune-sortagtige og kurvbladenes vedhæng er brune (blegbrune-hvidlige hos Hybrid-Knopurt).

Hos Sorthoved-Knopurt er alle kronerne omtrent lige lange. Hos Almindelig, Stor og Hybrid-Knopurt er kronerne i kanten af kurven tydeligt længere end dem i midten.

Stor Knopurt har spidse, ikke tungeformede, kurvblade, med korte, mørke vedhæng. Bladene er smalfligede og kurvebladene som helhed mellembrune.

Fjer-Knopurts kurvblade har en stærkt forlænget spids med lange sidefrynser.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Knopurt, Stor Knopurt

Biologi: En flerårig urt. BLomsterne bestøves af pollensamlende insekter. Frugten bærer en kort fnok spredes med vinden og ved vindslyngspredning.

Det latinske slægtsnavn "Centaurea" kommer af græsk "kentarion" og hentyder til, at den viise kentauer Kheiron ifølge sagnet opdagede en knopurtagtig plantes egenskaber som lægeplante.

Den danske slægtsnavn "Knopurt" hentyder til blomsterkurvernes runde, knopagtige form.

Levested: Åben, tør bund langs vejkanter, baneskråninger m.v.

Det ser ud til at den ret ofte indslæbes med eksotiske græsblandinger, og holder sig, og breder sig moderat, de steder, hvor den er udsået.

Udbredelse: Hybrid-Knopurt er endnu ret sjælden, men ser ud til at være under udbredelse, og forveksles sikkert ret ofte med Almindelig Knopurt.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hybrid-Knopurt.

Hvornår ses den? Planten blomstrer juli-september, og kan efter blomstringstiden med nogen øvelse kendes på formen og farven af kurvbladene og deres vedhæng.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 29-10-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 04-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator