Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Håret Skyggebille (Lagria hirta)
Foto: Ulf Bjerre

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Håret Skyggebille (Lagria hirta)
Foto: Joshua Haahr


Foto/billede af Håret Skyggebille (Lagria hirta)
Foto: Paul Nilsson


Foto/billede af Håret Skyggebille (Lagria hirta)
Foto: Klaus Thommesen



Håret Skyggebille

Lagria hirta (læst 3071 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Skyggebiller (Tenebrionidae)

Kendetegn: 7-10 mm. Som navnet antyder er dette en temmelig håret bille. Kroppen er blød og øjnene er store. Hoved og pronotum er sort eller brunt, og dækvingerne er gulbrune til brune og dækket med fine lyse hår. Resten af kroppen er også behåret. Benene, undersiden og antennerne er ligeledes sorte.

Hannerne kendes fra hunnerne ved at være slankere set ovenfra, de har også større øjne, og det sidste antenneled er næsten dobbelt så langt som ledet hos hunnerne. Disse karakterer kræver dog, at man har dyr af begge køn, eller har erfaring med flere dyr.

Forveksling: Helt overfladisk kan Pseudocistela ceramboides, men den har en markant anderledes kropsform, blandt andet meget bredere pronotum.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Pseudocistela ceramboides

Biologi: De voksne biller lever af nektar og pollen. Hunnerne lægger deres æg i jorden, og herfra klækker larverne efter ca. 8 dage. Larverne lever i jorden af nedfaldne blade. Larverne overvintrer og forpupper sig i den tidlige sommer og herfra klækker sæsonens voksne.

Levested: Kan findes i haver, skove og områder med græsbevoksning.

Udbredelse: Den er vidt udbredt i Europa, Nordafrika, Rusland og Mellemøsten.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Håret Skyggebille.

Hvornår ses den? Aktiv fra juni til oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jan Grathwohl d. 17-07-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 10-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Harde, K.W. & F. Severa. 2006. Der Kosmos Käferführer. Die Käfer Mitteleuropas. Kosmos Verlag, Stuttgart, 352 pp.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator