Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rød Elmeloppe (Orchestes rufus)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rød Elmeloppe (Orchestes rufus)
Foto: Lars Thomas


Foto/billede af Rød Elmeloppe (Orchestes rufus)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Rød Elmeloppe (Orchestes rufus)
Foto: Mogens Skov Andersen



Rød Elmeloppe

Orchestes rufus (læst 574 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2,4-2,6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Ensfarvet rød eller gulrød. Kroppen er tyndt og spredt gulligt behåret. Behåringen er overvejende skråt opstående, men langs kroppens sider er der iblandet enkelte længere og helt opstående hår.

Baglårene er tydeligt fortykkede og har en række fine småtænder på undersiden. Følehornenes 2. svøbeled er lidt kortere end det 1. Pronotum er bredere end langt. Dækvingerne har kraftige punktstriber.

Forveksling: Den største forvekslingsmulighed vil være Orchestes testaceus. Den adskilles dog let ved at have helt nedliggende, tættere og meget tydeligere behåring på kroppen. Scutellum er tæt behåret og fremstår derfor helt hvidt. Desuden lever den på rød-el og birk.

Egeloppe (Orchestes quercus) adskilles let ved at være meget tættere behåret, især i et trekantet parti ved sømmen fortil på dækvingerne. Den lever på eg.

Den sjældne Orchestes calceatus kan måske ligne ved første øjekast, men hos denne er i hvert fald hovedet og pronotum sort. Den lever på birk.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Orchestes testaceus, Egeloppe

Biologi: Arten lever på elm, hvor larven minerer i bladene.

Levested: Steder med elm, ofte i haver og parker.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele, men den er relativt sjælden. Den er rødlistet VU i Danmark. Den har i hvert fald tidligere været i tilbagegang som følge af elmesygen. I de senere år er den dog fundet på en del nye lokaliteter.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rød Elmeloppe.

Hvornår ses den? April-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 19-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 19-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator