Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hvidgrå Draba (Draba incana)
Foto: Axel Frederik Møller

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hvidgrå Draba (Draba incana)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Hvidgrå Draba (Draba incana)
Foto: Hanne Farnæs


Foto/billede af Hvidgrå Draba (Draba incana)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Hvidgrå Draba

Draba incana (læst 2271 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kapersordenen (Capparales)
Familie: Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

Kendetegn: En stift opret hvid/gråligt stjernehåret plante. 5-20-(30) cm høj. Med tæt roset af lancetformede, stilkede grundblade. Talrige æg-lancetformede stængelblade, fjernt takkede med kileformet grund. Blomster små og hvide, 4-5 mm og kronbladene indskårne i spidsen. Skulper lancetformede og bliver snoede ved modenhed. Skulpestilken opret-udstående.

Variation: Ved konkurrence fra græsser strækker Drabaen sig og bliver "langstrakt" i modsætning til i lav vegetation, hvor Drabaen kan være lille og kompakt.

Forveksling: Stivhåret Kalkkarse kan drille, men denne har lange, smalle skulper, opret tiltrykt stænglen.

Biologi: To- eller flerårig urt.

-det latinske artsnavn "incana" betyder "hvidgrå" og hentyder til artens tætte hårbeklædning.

Levested: Hvidgrå Draba er meget sjælden og har altid været det. Den findes kun i Nordjylland. Foretrukne voksesteder er tørre kalkskrænter samt kalkprægede klitter. I Nørholm vest for Aalborg vokser den på tilgroet (Draphavre) kalkoverdrev , men trives mellem tuerne og er ganske talrig der. En lille forekomst ved Frederik den Syvendes Kanal ved Lendrup blev genfundet for et par år siden.. Ellers en del steder i THY på kalkbakker. Den er fundet ved Aggersund, men forsvandt grundet tilgroning. Nu græsses der igen, så den bør eftersøges på skrænterne der. I Vendsyssel ses den i klitterne ved Tornby og Tversted.

(Som kuriosum kan nævnes, at planten befandt sig i groft sagt alle lærerstuderendes obligatoriske herbarier på Hjørring Seminarium. Der blev dog hurtigt nedlagt totalt forbud mod at plukke og presse planterne, som var hentet i klitterne ved Tornby Klitplantage )

Udbredelse: På den Skandinaviske Halvø er Hvidgrå Draba ret udbredt, ligesom den findes i Grønland (om end sjælden)

(Arktis, Nordeuropa, Mellemeuropas og Centralasiens bjergegne)

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hvidgrå Draba.

Hvornår ses den? Den begynder så småt at blomstre hen i juni, med hovedblomstring juli/august og kan strækkes hen i september.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Per Taudal Poulsen d. 30-11-2013
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter (M.Skytte Christiansen)Rostrups Flora 19. udg., Dansk Feltflora,- Kjeld Hansen, Dansk Flora 2. udgave,- Johan Lange: Håndbog i den danske Flora 4. udg.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator