Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Snyltehveps-Glassværmer (Bembecia ichneumoniformis)
Foto: Ebbe Kristensen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Snyltehveps-Glassværmer (Bembecia ichneumoniformis)
Foto: Charlotte Falstrup


Foto/billede af Snyltehveps-Glassværmer (Bembecia ichneumoniformis)
Foto: Martin Hansen


Foto/billede af Snyltehveps-Glassværmer (Bembecia ichneumoniformis)
Foto: Jens Krogsgaard Handest





Figur 1. Farveskitse af ichneumoniformis

Snyltehveps-Glassværmer

Bembecia ichneumoniformis (læst 4777 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Glassværmere (Sesiidae)

Kendetegn: Glassværmerfamilien har 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmerne flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere.

I ældre danske bøger ((Hoffmeyer) brugte man navnet Dipsosphecia ichneumoniformis for denne art. Derefter anvendte man i en årrække navnet Sphinx scopigera, indtil man vendte tilbage til navnet ichneumoniformis. Nu er slægtsnavnet Bembecia.

Bembecia ichneumoniformis er en spinkel glassværmer, med et vingefang på ca. 22 mm. Bagkroppen er sort med mange smalle gule tværstriber (5-6). Forvingerne har orange bestøvning på midtpletten og vingespidsen.

Forveksling: Arten kan ikke forveksles med andre glassværmere i Danmark.

Biologi: Larven er 2-årig og lever i roden af forskellige ærteblomstrede planter, den foretrækker især Rundbælg og Kællingetand.

Levested: Bembecia ichneumoniformis er især knyttet til planter på overdrev, så den er ofte fundet i gamle grusgrave, overdrev og andre meget tørre lokaliteter.

Udbredelse: Bembecia ichneumoniformis er meldt fra alle danske distrikter, med undtagelse af Vestjylland. På Fyn er der dog stadig kun ganske få fund fra Nordkysten og Lunge Bjerge, samt Knudshoved ved Nyborg. I Jylland synes Glatved Strand at være en særlig god lokalitet til arten.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Snyltehveps-Glassværmer.

Hvornår ses den? Arten flyver fra begyndelsen af juni indtil midten af august. Hvis man vil kætsje den over blomster, skulle den være nemmere at se hen imod aften, hvor den flyver langsomt til Rundbælg og andre blomster.

Hannen kan lokkes med feromonproppen, der kaldes API. Den voksne sommerfugl kan træffes flyvende det meste af dagen, men den flyver helst til feromon om formiddagen, fra kl. 9-13.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Arne Larsen d. 19-06-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Hjalte Kjærby d. 02-08-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
De Danske Spindere. Skat Hoffmeyer, 1960.

The Sesiidae of Fennoscandia and Denmark. M. Fibiger & N.P. Kristensen, 1974.

Revideret katalog over de danske sommerfugle. Ole Karsholt og Per Stadel Nielsen. 1998





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator