Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Kendetegn

: 11-19 mm. Hunnen størst. Normalt gråbrun eller olivengrøn, men varierer en smule. Vingerne strækker sig næsten eller lige ud til bagkropsspidsen, der er rødgul. Medialfeltet på vingerne med mørke pletter. Vingernes forreste rand er lige, som adskiller Omocestus-arterne fra Chorthippus-arterne, der har en tydelig udvidelse på vingernes forreste rand. Issen uden længdefure.
Lille Lynggræshoppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Bo Ravnå

Forveksling

: Flere andre markgræshopper kan forveksles med Lille Lynggræshoppe.

Køllegræshoppe (Myrmeleotettix maculatus) har kølleformede antenner, som især er tydelig hos hannen. Da de hos hunnen kun er vagt udviklet, kan forholdet mellem hoved og pronotum bruges. Hos Køllegræshoppe-hunnen har pronotum og hoved samme længde, hos Lille Lynggræshoppe-hunnen er pronotum længere en hovedet.

Hannen af Rødbenet Lynggræshoppe (Omocestus rufipes) kan ligne hannen af Lille Lynggræshoppe, men har meget mere markant rød bagkropsspids og røde ben, hvide palpespidser, og græshoppen er normalt både større og mørkere. Pronotums sidekøle er hos Rødbenet Lynggræshoppe kun blødt indadbøjet. Sangen afviger meget fra Lille Lynggræshoppes, og de to arters danske udbredelse overlapper tilsyneladende ikke.

Lynggræshoppe (Omocestus viridulus) er større, har aldrig rødgul bagkropsspids og er forsynet med en længdefure på issen. Pronotums sidekøle er hos Lynggræshoppe kun blødt indadbøjet.

Alle Chorthippus-arter har en tydelig udvidelse på vingernes forreste rand.

Syngende Markgræshoppe (Chorthippus biguttulus) har en lignende kaldesang, der dog har en karakteristisk metallisk klang, hvilket kaldesangen hos Lille Lynggræshoppe mangler.

Udbredelse

: Lille Lynggræshoppe forekommer i Danmark udelukkende på Syddjurs.

Den kan træffes flere steder i Mols Bjerge, blandt andet Femmøller, Strandkær, Agri Baunehøj, Låddenbjerg, Langbjerg. Derudover findes den på kystoverdrev ved Fuglsø Strand og Begtrup Vig. På Helgenæs findes arten på Ellemands Bjerg. Arten var frygtet uddød i området, men blev genfundet på lokaliteten i 2020. I forbindelse med Biowideprojektet blev arten i 2014 fundet ved Tyskertårnet på det sydlige Helgenæs, og arten er sidenhen også fundet på kysoverdrevet ved Sletterhage Fyr. Derudover findes den på flere overdrevslokaliteter på Ebeltofthalvøen samt ved Boeslum Strand. I området nord for Ebeltoft Vig mellem Mols Bjerge og Ebeltofthalvøen findes den lige øst for Handrup og ved Egsmark.

Tidligere var også et ældre fund fra Læsø angivet, men eksemplaret har vist sig at være en Køllegræshoppe.

Grundet den svage sang og græshoppens uanselige udseende kan det ikke udelukkes, at den kan være overset andre steder i Danmark. Særligt på jyske overdrev samt på Bornholm bør man være opmærksom.

I det øvrige Norden findes den kun i Sverige. Her er Lille Lynggræshoppe udbredt på Öland og Gotlands Alvar, og har en enkelt isoleret indlandsforekomst ved Österplana syd for Vänern. En tidligere forekomst i Skåne er forsvundet. I Schleswig-Holstein kendes den mest i egnen omkring og syd for Lübeck, med enkelte isolerede forekomster længere nordpå. Den nordligste forekomst i Tyskland synes at være Bordelumer Heide i Nordfriesland.

Lille Lynggræshoppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen fra maj og den voksne fra juli til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Lynggræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
Lille Lynggræshoppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Lynggræshoppe - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af planteføde. Sangen er lydsvag og høres på solrige dage. Æggene lægges i sand eller jord og klækkes året efter.

Levested

: Lever hovedsageligt på sandede overdrev med lav og sparsom vegetation og blottede sandflader.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ole Fogh Nielsen: De danske græshopper, Apollo Books

De senest indberettede arter i Naturbasen: