Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Kirkeby
    Foto: Jens Kirkeby
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen

Kendetegn

: 13-22 mm. Hunnen størst. Normalt brunlig. Vingerne strækker sig ud til bagkropsspidsen, der er rød. Øregangen, der sidder forrest på bagkropssiden, er bred. Ligner meget græshopperne fra Biguttulus-gruppen.

Navnet må man ikke forveksle med Blåvinget Steppegræshoppe, som er en anden art, der ikke er tæt beslægtet med Steppegræshoppe.

Steppegræshoppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svavar Andreasen

Variation

: Varierer lidt.

Forveksling

: Steppegræshoppe kan forveksles med Almindelig, Sydlig, Jysk og Syngende Markgræshoppe (biguttulus-gruppen). De har dog alle en smallere øregang end Steppegræshoppe. Det bedste kendetegn er imidlertid de meget forskellige kaldesange.

Solgræshoppen har også bred øregang, men kendes på det kraftigt udvidede mediafelt, hvor Steppegræshoppens er normalt. De to arter kan dog ikke træffes på samme lokalitet her i landet, da deres udbredelsesområde ligger ret langt fra hinanden.

Udbredelse

: Arten blev fundet første gang i Ålbæk Klitplantage i 1965. Den er udbredt og almindelig fra denne lokalitet og nordpå til Skagen. Den nærmeste bestand er i det nordlige Tyskland, så den danske bestand er totalt isoleret. Det er mystisk, hvordan den er havnet i Nordjylland. Der er sandsynligvis tale om en reliktbestand, men det kan heler ikke udelukkes at arten er blevet tilfældigt indslæbt til området.
Steppegræshoppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen kan ses fra maj og den voksne græshoppe fra juli til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Steppegræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
Steppegræshoppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Steppegræshoppe - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af planteføde, f.eks. forskellige græsser. Synger på varme og solrige dage. Æggene lægges i jord eller sand og klækkes følgende forår.

Levested

: Lever udelukkende på varme og tørre lokaliteter som klitter, heder og overdrev med lav bevoksning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ole Fogh Nielsen: De danske græshopper, Apollo Books

De senest indberettede arter i Naturbasen: