Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. januar 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Møggraver (Onthophagus similis)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Møggraver (Onthophagus similis)
Foto: Erik Nielsen


Foto/billede af Lille Møggraver (Onthophagus similis)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Lille Møggraver (Onthophagus similis)
Foto: Morten DD Hansen



Lille Møggraver

Onthophagus similis (læst 2724 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Torbister (Scarabaeidae)

Kendetegn: Længde: normalt 5-8 mm. En mellemstor bille, som straks vækker opmærksomhed ved sin brede, muskuløse fremtoning. Benene er kraftige med tydelige torne, dækvingerne brede og gyldenbrune med mørke tegninger, forkroppen normalt let grønmetallisk og håret, mens hovedet er mørkt. Hannen har ofte et mindre horn i nakken, akkurat som hos de andre møggraver-arter. Forhjørnerne på pronotum er en smule udadbøjede.

Variation: Størrelsen varierer betydeligt, alt efter larvens næringstilstand, ligesom hornet på hannen kan være stort eller nærmest forsvindende lille.

Forveksling: Arten forveksles primært med Stumphornet møggraver (Onthophagus fracticornis) , der ligeledes har udstående forhjørner på pronotum, dog normalt mere udtalt. Lille møggraver kendes bl.a. på bredden af den bageste nakkeliste, der ved roden kun er ca. halvdelen af hovedets bredde, mens Stumphornet møggraver har væsentligt bredere nakkeliste. Penis er karakteristisk.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stumphornet Møggraver

Biologi: Lille møggraver kommer frem (klækker?) i det tidlige forår, hvorefter dyrene spiser sig tykke og fede i løbet af forsommeren. Æglægning finder sted i ganske dybe gange under gødningen, hvor hunnen og hannen hjælpes ad med at forme gødningsklumper, som skal udgøre larvens føde.

Levested: Lille møggraver trives fint i såvel ko- som hjorte- og fåregødning.

Udbredelse: Arten er vidt udbredt og almindelig i Danmark, men til gengæld meget lokalt forekommende i f.eks. Norge. Den er først for nylig indvandret til Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Møggraver.

Hvornår ses den? Arten ses sommerhalvåret igennem, allerede fra begyndelsen af marts.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 15-06-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 17-04-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V, 1925: Danmarks Fauna. Torbister.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator