Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rødbuget Møgbille (Aphodius foetens)
Foto: Hugo Kristensen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rødbuget Møgbille (Aphodius foetens)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Rødbuget Møgbille (Aphodius foetens)
Foto: Inge Nagstrup


Foto/billede af Rødbuget Møgbille (Aphodius foetens)
Foto: Inge Nagstrup





Figur 1. Lakrød møgbille til højre, Rødbuget møgbille til venstre. Man bemærker i forhold til Rødbuget møgbille: sort bug, sorte skinneben, kort pronotum og lange dækvinger.

Rødbuget Møgbille

Aphodius foetens (læst 3383 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Torbister (Scarabaeidae)

Kendetegn: Længde: 6-7 mm. En tydelig møgbille, der med sine muldvarpelignende fødder er bygget til at grave i ko- eller hestegødning. Den kendes, som navnet antyder, på, at bugen, d.v.s. bagkroppens underside, er orangerød. Dækvingerne er normalt brunsorte, men en del dyr har dog helt røde dækvinger. Antenner og palper er røde, ligesom skinnebenene er tydeligt lyse. Hovedet har tre små knuder på oversiden.

Variation: Arten varierer ekstremt i vingetegning, idet der findes helt mørke, helt røde og alskens mellemformer. Så kan det godt være svært, men den røde bug er et sikkert kendetegn.

Forveksling: Arten forveksles meget let med lakrød møgbille, der dog har tydeligt sort bug. Endvidere er dækvingerne hos lakrød møgbille væsentligt længere i forhold til pronotum (ca 2:1), mens forholdet hos rødvinget møgbille kun er 1:1. Skinnebenene er tydeligt rødlige, hvorved de adskiller sig fra lakrøds sorte skinneben.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Lakrød Møgbille sp.

Biologi: Som andre møgbiller er Rødbuget møgbille særdeles tolerant over for lave iltkoncentrationer. Den lever af gødning, som den gnasker igennem, og den lægger sine æg midt i substratet. Arten har en generation årligt. Den påvirkes tilsyneladende ikke så kraftigt af ormemidler og findes derfor i de fleste bedrifter.

Levested: Rødbuget møgbille er typisk knyttet til lysåbne marker og anses for at være habitatspecialist.

Udbredelse: Rødbuget møgbille synes at være udbredt over hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rødbuget Møgbille.

Hvornår ses den? Rødbuget møgbille er lidt senere på færde end Lakrød møgbille, idet den først ses fra midt i juni. Den kan derefter træffes til langt hen på efteråret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 09-11-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Morten DD Hansen d. 26-06-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V, 1925: Danmarks Fauna 29 - Torbister. GEC Gads Forlag, København.

Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, 2004-.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator