Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Småfrugtet Dværgløvefod (Aphanes australis)
Foto: Anja Sørensen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Småfrugtet Dværgløvefod (Aphanes australis)
Foto: Anja Sørensen


Foto/billede af Småfrugtet Dværgløvefod (Aphanes australis)
Foto: Lene Juhl Jørgensen


Foto/billede af Småfrugtet Dværgløvefod (Aphanes australis)
Foto: Birgit Knudsen





Figur 1.

Småfrugtet Dværgløvefod

Aphanes australis (læst 2687 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Grundfarven er gulgrøn.

En spinkel nedliggende plantet med højst 10 cm. lange stængler.

Bladene er små og fligede. Akselbladene er fligede, delt til ca. midten.

Blomsterne sidder i nøgler i bladhjørnerne, ofte delvis dækkede af akselbladene.

Bægerbladene er opret-indadbøjede og slutter ved modenhed sammen om frugten.

Forveksling: slægten Dværgløvefod er let at kende, når man har planten i hånden eller tæt på. Meget overlfadiske forvekslingsmulighder blandt andre små nedliggende blanter som Brudurt har helt anderledes blade.

Småfrugtet Dværgløvefod kan være svær at kende fra den anden art i slægten Almindelig Dværgløvefod, men kendes uden de store problemer fra denne på følgende karakterer:

Almindelig Dværgløvefod: græsgrøn-mørkegrøn grundfarve, groftakkede akselbade højst delt 1/3 fra randen. Bægerfligene er udadbøjede og slutter ikke tæt sammen om frugten.

Småfrugtet Dværgløvefod: gulgrøn grundfarve, akselbladene er fligede og delt til ca. midten. Fægerfligene er opret indadbøjede og slutter sammen om den modne frugt.

Dværgløvefod ligner ikke slægten Løvefod, der omfatter meget større og grovere planter med helt anderledes blade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Dværgløvefod

Biologi: En spæd enårig plante, hvis blomster bestøves af pollensamlende insekter eller sikkert hyppigere ved selvbestøvning.

Den danner frøpuljer, og kan derfor fremkomme ret pludseligt på nye lokaliteter, når de økologiske forhold passer den.

Etymologi:

Aphanés er græsk for "uset", "ubetydelig" og hentyder til plantens ydmyge lidenhed.

Dværgløvefod hentyder til slægtskabet med Løvefod, som planten dog overhovedet ikke ligner.

Microcarpa er afledt af græsk og betyder "msåfrugtet". Den anden art i slægten er dog også meget småfrugtet. Det danske navn er blot en oversættelse.

Levested: Den vokser på sandet agerjord, især i vinterrug. Planten er vinterannuel og spirer om efteråret og blomster det påfølgende forår, hvorefter den sætter frugt og visner bort.

Udbredelse: Småfrugtet Dværgløvefod vokser på sandet agerjord o.l. især i Vest- og Midtjylland. Her er den efterhånden temmelig sjælden p.g.a. intensiv jordbehandling, herbicidsprøjtning m.v. - Den er sjælden eller meget sjælden i det øvrige land.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Småfrugtet Dværgløvefod.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 15-06-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 17-06-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator