Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen

Atlas

: Italiensk Brandbæger overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En- eller få-årig urt med krydret lugt. De nedre dele af stænglen kan være mere eller mindre forvedede. Stænglen er håret i begyndelsen, men bliver snart glat.

Stængelbladene er uregelmæssigt fjersnitdelte med tandede afsnit. Den nedre del af bladet er ofte næsten linjeformet. Bladene er glatte på oversiden og uldhårede på undersiden.

Kurvene sidder på lange stilke, som bærer linjeformede, utakkede blade.

De er 20-30 mm brede og smørgule til æggegule. Kurvene har indtil 15 store randkroner, som dog kan mangle helt eller delvis.

Der er ca. 20 enslange og regelmæssige indre kurvblade, som er 7-10 mm lange og mørkspidsede. Der er 5-13 ydre kurvblade, der også er mørkspidsede men meget kortere (kun 2-3 mm) og uregelmæssigere end de indre.

Frugten er håret, med fjerformet fnok, og 2-3 mm lang.

Italiensk Brandbæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Christensen

Variation

: Variationen fremgår af beskrivelsen. De store randkroner kan mangle helt eller delvis.

Forveksling

: Den ligner Almindelig Brandbæger og Eng-Brandbæger. Det bedste "ad hoc"-kendetegn er de linjeformede blade på kurvstilkene.

Almindelig Brandbæger har kortstilkede kurve, hvor kurvstilken er uden blade; desuden er den lugtløs og har kurve, som kun er 4-5 mm brede og som i reglen mangler randkroner.

Eng-Brandbæger har ofte dobbelt fjersnitdelte nedre blade, kurve som kun har ca. 13 grønne, indre kurvblade. Stængelbladene har fligede ører ved basis og grundbladene er i reglen visne ved blomstringen.

Skov-Brandbæger har ca. 13 lysegrønne indre kurvblade og kun 2-3 uanseelige ydre kurvblade. Den har indtil 15, kort tilbagerullede, smalle og ret uanseelige randkroner.

Udbredelse

: Dens oprindelsessted er Mellem- og Sydeuropa. Den blev på et ret tidligt tidspunkt (i 1700-tallet) indslæbt til Storbritannien (eller måske spredt fra botaniske haver der, hvortil den var indført), fra Sicilien, hvor den vokser i vulkansk aske; den er i England flere steder blevet et generende ukrudt, jfr. det engelske navn Oxford Ragwort.

Den er endnu sjælden i Danmark og findes p.t. vistnok kun nogenlunde stabilt på havneterræn i København, især Stubben ved Nordhavnen. Der er til fugleognatur for nyligt dokumenteret et fund fra Sønderjylland, hvilket er interessant. Hvis den følger samme udbredelsesmønster som i Storbritannien, kan det meget vel være, at vi snart mærker mere til den.

Italiensk Brandbæger - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Italiensk Brandbæger baseret på Naturbasens observationer:
Italiensk Brandbæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Italiensk Brandbæger - månedlig fordeling

Biologi

: En til flerårig urt med insektbestøvning. Italiensk Brandbæger er selvsteril.

Det latinske slægtsnavn ”Senecio” er afledt af latin: senex = olding (jfr. ”senil”). Det formodes at sigte til frugternes fnok, der hurtigt kommer til at stikke op af blomsterkurven, så fnokken ser ud som en tot hvidt hår eller skæg.

Det danske slægtsnavn ”Brandbæger” hentyder til, at kurvbladene ofte er mørke, ”brandsvedne” i spidsen.

Levested

: Havneterræn og ruderater.

De senest indberettede arter i Naturbasen: